EPO analoger er analoger til Erythropoietin (EPO), og har samme virkning som EPO.
Præparatvalg
Darbepoetin alfa (Aranesp) anses aktuelt for førstevalg.
Indikationer
Anvendes primært til behandling af symptomgivende anæmi sekundært til kronisk nyreinsufficiens (CKD). Jernstatus skal være optimeret før overvejelse om EPO.
Dosering
Dosering afhænger af det enkelte præparat. Hyppigheden af injektionerne doseres med mål-Hb>6,2-7,1. Hvis Hb over en måned stiger med mere end 1,2 eller er vedvarende over behandlingsmål, kan man forsøge at reducere hyppighed med 25%. Der justeres ikke i dosishyppighed hyppigere end hver 4. uge.
Darbepoetin alfa (Aranesp) gives typisk i dosis af 0,45 mcg/kg i.v. eller s.c.
Nedsat nyrefunktion
Kræver ikke dosisjustering.
Farmakologi
Erythropoietin er et glycoproteinhormon, der syntetiseres i nyrernes peritubulære celler som respons på hypoksi. Det stimulerer erytroid progenitorceller i knoglemarven via EPO-receptoren, hvilket øger differentiering og proliferation af røde blodlegemer. EPO analoger har samme effekt som EPO. Effekten indtræder efter 2-6 uger.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Hyppige bivirkninger er hypertension, hovedpine, influenzalignende symptomer.
Ved for hurtig Hb stigning er der risiko for tromboemboliske komplikationer. Ved malign sygdom er der risiko for forværring af prognosen.
Overdosering
Ved overdosering er der risiko for tromboemboliske komplikationer. Der findes ingen antidot.
Seponering
Kan seponeres umiddelbart. Bør reduceres i dosis ved for højt behandlingsmål.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Darbepoetin alfa (Aranesp), Epoetin alfa (Binocrit), Epoetin beta (Neorecormon), Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta (Mircera).
Roxadustat der stimulerer endogen EPO produktion, men ikke er et EPO analog, markedsføres ogsåi Danmark under navnet Evrenzo.
Historie
Det første EPO analog var Epoetin alfa som blev godkendt af FDA i 1989. Det blev produceret af Amgen, der markedsførte det som Eprex i Europa og Epogen i USA. Kort efter kom Roche med Epoetin beta under navnet NeoRecormon. Disse kaldes også for første generations EPO analoger.
I 1990’erne kom anden- og tredjegenerations EPO-analoger med forlænget halveringstid. Darbepoetin alfa kom under navnet Aranesp i 2001 og Methoxy-polyethylenglycol-epoetin beta kom under navnet Mircera i 2007.
I 2010’erne kom der også biosimulære versioner som fx. Binocrit og Retacrit.
Senest er der også kommet hypoksiinducerbare faktor (HIF)-stabiliserende midler som Roxadustat og Daprodustat, der stimulerer endogen EPO produktion og anses for næste generation af erytropoesestimulerende lægemidler.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar