Professor på Karolinska Institutet Robert Hahn har udgivet et review, hvor transporten af væske i kroppen når der gives væsketerapi diskuteres. Der diskuteres også komplikationer til overhydrering.
Væsketerapi er en vigtig del af behandling af akutte sygdom, for eksempel ved sepsis, hvor der ofte anvendes liberal væsketerapi. Overskud af væske i kroppen har specielt tendens til ophobning i huden, lungerne og tarmene. Dyrestudier har dog også vist påvirkning af hjertet, hvor der ses interstitiel dilatation, vævshenfald og kardiel hypoksi.
Robert Hahn præsenterer også en kinetisk model, hvor væske fordeler sig i tre væskerum: 1) plasma i blodbanen, 2) et hurtigt-udvekslende interstitielt væskerum og 3) et langsomt-udvekslende interstitielt væskerum som han også kalder for det tredje væskerum. Når det hurtigt-udvekslende væskerum er fyldt op, typisk efter 600-800 ml væske, fungerer det langsomt-udvekslende væskerum som et overløbsreservoir.

Akutte tilstande kan også påvirke udvekslingen mellem de forskellige væskerum, da inflammation skaber et undertryk i det tredje væskerum som “suger” væske fra de andre steder.
Vigtigste pointer
- Dette review forklarer nogle af de bevægelser af væske i kroppen der ses ved liberal væsketerapi.

Skriv et svar