Anafylaksi er en akut, livstruende hypersensitivitetsreaktion der kræver hurtig intervention.
Ætiologi
Anafylaksi er en form for allergisk reaktion der er potentielt livstruende. Det kan føre til shock, hvorved tilstanden kaldes for anafylaktisk shock. Kan være udløst af fødevarer (fx. nødder, skaldyr, mælk og æg), insektstik (fx. bi- og hvepsestik), medicin (fx. penicilliner, NSAID og kontrastmidler) og latex.
Mekanismen er frigørelse af højpotente vasoaktive mediatorer fra mastceller og basofile granulocytter. Dette sker som følge af eksponering af allergen der krydsbinder IgE-antistoffer på mastceller og basofile granulocytter. Dette aktiverer degranulation og frigørelse af de mediatorer, som fx. histamin, leukotriener, prostaglandiener og tryptase. Histamin fører til vasodilation, øget karpermeabilitet og bronkokonstriktion. Leukotriener fører til bronkokonstriktion og ødem. Prostaglandiner fører til vasodilation og øget vaskulær permeabilitet. Trytase fører til vævsdestruktion og inflammation.
Angioødem udløst af ACE-hæmmere er ikke histamin-medieret, men bradykinin-medieret, hvorfor antihistamin ikke virker her. ACE-hæmmere øget bradykinin ved at blokere for ACE (der nedbryder bradykinin). Bradykinin stimulerer endothelceller til vasodilatation og væskeudsivning i subkutane og submukøs væv, hvilket giver angioødem. Dette er ikke en IgE-medieret reaktion og ikke en form for anafylaksi.
Udredning & diagnostik
Diagnosen er klinisk på baggrund af akut og hurtigt indsættende generaliseret reaktion med symptomer typisk fra hud kombineret med symptomer fra luftveje eller kredsløb. Typisk kaldes det anafylaksi hvis mindst 2 systemer (fx. hud, respiration, kredsløb og GI) er involveret eller hvis der ses blodtryksfald ifm. eksponering for allergen.
Symptomer: Hududslæt kombineret med symptomer fra luftveje eller kredsløb. Typisk er også varmefornemmelse, flushing og universel kløe. Hos 10-20% debuterer anafylaksi uden hudsymptomer.
Paraklinik: Man kan overveje at kontrollere se-tryptase inden for 3 timer efter debut af symptomer.
Behandling
Den primære behandling af anafylaksi er i.m. adrenalin, hvor der til voksne gives 0,3-0,5 mg i.m. Hos børn under 25 kg gives 0,15 mg i.m. Det kan gentages efter 5-10 minutter, hvis nødvendigt. Desuden kan behandles med i.v. væske, og man kan løfte benene.
Ved symptomer fra luftveje kan man også overveje at give adrenalin inhalationer på system 22.
Når tilstanden er stabil, kan man behandle med antihistamin, typisk Clemastin 2 mg i.m./i.v. og methylprednisolon 80 mg i.v. Man kan også behandle peroralt hvis tilstanden er stabil, fx. Alnok 10 mg og Prednisolon 25 mg. Ofte gives dette i 3 dage efter.
Hvis anafylaksi kommer ifm. opstart af lægemiddel stoppes dette, og der oprettes cave for dette.
En pt. med anafylaksi skal indlægges til observation typisk 6-24 timer.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
