Ataksi er et neurologisk symptom der kan skyldes en lang række tilstande. Det betegner en forstyrrelse af den koordinerede bevægelse.
Ætiologi
Der skelnes mellem cerebellar ataksi, sensorisk ataksi og vestibulær ataksi. Cerebellar ataksi skyldes dysfunktion i cerebellum eller dets forbindelser. Sensorisk ataksi skyldes affektion af proprioceptive baner. Vestbulær ataksi skyldes forstyrrelse i det vestibulære system.
Kan også karakteriseres på baggrund af debut, der kan være enten akut/subakut eller kronisk. Akut/subakut ataksi kan skyldes apopleksi, infektioner (f.eks. cerebellit), toksisk/metabolisk påvirkning, inflammatorisk sygdom (f.eks. ADEM, MS) eller paraneoplastisk cerebellopati. Kronisk ataksi kan skyldes degenerative sygdomme (f.eks. spinocerebellar ataksi), alkoholneuropati, hypothyreose, vitaminmangel (B12, E), hereditære ataksier.
Man kan også inddele ataksierne i følgende typer:
- Vaskulær: Fx. Infarkt i cerebellum eller blødning.
- Inflammatorisk/demyeliniserende: Fx. MS eller paraneoplastisk syndrom.
- Infektiøs/postinfektiøs: Fx. Cerebellitis eller prionsygdomme.
- Toksisk/metabolisk: Fx. Alkohol, lithium eller hypotyreose.
- Hereditær: Fx. Friedreichs ataksi, spinocerebellar ataksi (SCA) eller episodisk ataksi.
- Neoplastisk: Fx. Primær tumor, metastase eller paraneoplastisk ataksi.
- Nutrientmangel: Fx. B12-, E-vitaminmangel eller thiaminmangel.
- Strukturelt: Fx. Arnold-Chiari malformation eller hydrocephalus.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk og kræver efterfølgende omfattende systematisk udredning for at finde årsagen.
Symptomer: Viser sig typisk ved usikre, ukoordinerede bevægelser af ekstremiteterne, gang- og standsningsinstabilitet samt evt. dysartri og okulomotoriske forstyrrelser.
Paraklinik: Bør som minimum omfatte Hgb, MCV, B12, folat, TSH, levertal, elektrolytter. Vil ofte også omfatte genetisk udredning.
Billeddiagnostik: Vil ofte omfatte MRC.
Lumbalpunktur: Tages ofte ved mistanke til infektion eller inflammatorisk årsag.
Behandling
Behandlingen er afhængig af årsagen til ataksi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.