Tamiflu

Tamiflu er et antiviralt middel mod influenza.

Indikationer

Anvendes til behandling af influenza A og influenza B, samt forebyggelse heraf. Startes som udgangspunkt kun ved debut af symptomer <48 timer.

Dosering

Standarddosis er 75 mg 2 gange dagligt i 5 dage ved behandling af influenza og 75 mg 1 gange daglig i 10 dage posteksponering ved profylakse.

Nedsat nyrefunktion

Oseltamivir udskilles primært renalt, og dosisjustering er nødvendig. Ved eGFR 30-60 nedjusteres dosis ved behandling til 30 mg 2 gange dagligt, og ved eGFR 10-30 til 30 mg 1 gang dagligt.

Knusning

Kan åbnes og indholdet kan opslemmes i vand.

Farmakologi

Oseltamivir er en prodrug, der omdannes til oseltamivircarboxylat i leveren. Den aktive metabolit hæmmer viral neuraminidase, hvilket forhindrer frigivelse af nye viruspartikler fra inficerede celler. Biotilgængeligheden er ca. 80 %, og maksimal plasmakoncentration nås 2-3 timer efter indtag. Halveringstiden er 6-10 timer for den aktive metabolit. Udskilles primært uomdannet via nyrerne.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Hyppige bivirkninger er kvalme, opkast, hovedpine, mavesmerter, søvnforstyrrelser og svimmelhed.

Overdosering

Overdosering er sjælden, men kan medføre kvalme, opkast, svimmelhed og i svære tilfælde neuropsykiatriske symptomer. Der findes ingen specifik antidot. Behandling er understøttende. Hæmodialyse kan overvejes ved svær nyrepåvirkning.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart uden nedtrapning.

Markedsføring

I Danmark markedsføres oseltamivir som Tamiflu.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *