Vermox

Vermox er et antiparasitmiddel der anvendes mod børneorm.

Indikationer

Vermox anvendes til at behandle følgende tilstande:

  • Enterobiasis (børneorm, Enterobius vermicularis)
  • Ascariasis (Ascaris lumbricoides)
  • Trichuriasis (Trichuris trichiura)
  • Hookworm-infektioner (Ancylostoma duodenale, Necator americanus)

Dosering

Ved børneorm gives 100 mg som enkeltdosis, gentages efter 2 uger. Hele husstanden bør behandles ved påvist smitte. Doseringen gælder både voksne og børn >1 år.

Ved andre tilstande gives 100 mg x 2 dagligt i 3 dage.

Nedsat nyrefunktion

Mebendazol udskilles primært via leveren og fæces. Der foreligger begrænsede data om anvendelse ved nedsat nyrefunktion, men da renal elimination kun spiller en mindre rolle, kræves som udgangspunkt ingen dosisjustering.

Knusning

Tabletten kan knuses.

Farmakologi

Vermox indeholder det aktive stof mebendazol, der er et bredspektret antiparasitært lægemiddel, primært anvendt til behandling af ormeinfektioner i gastrointestinalkanalen. Det virker ved at hæmme tubulindannelsen i parasittens celler, hvilket fører til nedsat glukoseoptagelse, energitab og død af parasitten.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Hyppige bivirkninger er mavesmerter, diarré, flatulens.

Overdosering

Ved overdosering kan ses GI-gener og sjældent neutropeni og leverpåvirkning. Behandling er symptomatisk. Der findes ingen antidot. Aktivt kul kan overvejes ved nylig indtagelse.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart.

Markedsføring

I Danmark markedsføres Mebendazol udelukkende under navnet Vermox.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *