Rhinosinuit er en inflammation i næseslimhinden og bihulerne.
Ætiologi
Rhinosinuit opstår ofte som følge af obstruktion af bihuleostier, nedsat ciliefunktion eller ændringer i slimhindeimmunitet. Kan skyldes forkølelse, bakterielle luftvejsinfektioner (specielt streptococcus pneumoniae, hæmophilus influenzae, moraxella catarrhalis og
staphylococcus aureus) og allergisk rhinitis. Rygning disponerer til rhinosinuit grundet ændring i cilliernes funktion.
Akut rhinosinuit skyldes ofte viral luftvejsinfektion, men 0,5-2% udvikler sig til en bakteriel infektion.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk på baggrund af mindst to af følgende symptomer: misfarvet slim i næse/hals, tilstoppet næse, nedsat lugtesans og trykken – heraf skal mindst misfarvet slim eller tilstoppet næse være til stede. Der skelnes mellem akut (<12 uger) og kronisk rhinosinuit (>12 uger). Man mistænker bakteriel rhinosinuit ved mindst tre af følgende symptomer: purulent sekret, svær lokal smerte, feber, forhøjet CRP og forværring af almentilstanden.
Symptomer: misfarvet slim i næse/hals, tilstoppet næse, udflåd, trykken omkring pande, næse og øjne samt nedsat lugtesans.
Behandling
Akut rhinosinuit er ofte selvlimiterende. Ved lette tilfælde kan man behandle med analgetika, detumescerende næsespray og saltvandsskylning. Man kan også forsøge med nasalsteroid.
Antibiotika har ingen effekt på mild-moderat akut rhinosinuit, og bør kun anvendes ved svær akut rhinosinuit.
Ved komplikationer kan kirurgi være nødvendig.
Komplikationer
Mulige komplikationer er orbitale cellulitis og abscesser, intrakraniel meningitis, abscesser og sinus cavernosus-trombose samt ossøs osteomyelitis.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
