Blaster

Blaster er umodne leukocytter, der er et abnormt fund i en difftælling.

Baggrund

Blaster er umodne forstadier til blodceller (myeloblaster, lymfoblaster eller erythroblaster), der normalt kun findes i knoglemarven og ikke i perifert blod hos raske individer. Tilstedeværelsen af blaster i en differentialtælling er et alvorligt fund, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, da det ofte indikerer en underliggende hæmatologisk lidelse.

Indikationer

Blaster forekommer i svaret på en difftælling.

Fortolkning

Blaster bør ikke være til stede i perifert blod. Tilstedeværelsen af blaster i perifert blod er stærkt associeret med alvorlige hæmatologiske tilstande, primært akutte leukæmier eller andre knoglemarvslidelser.

Erythroblaster kan dog være reaktivt forhøjede grundet fx. svær anæmi, herunder hæmolytisk anæmi, samt svær inflammation eller hypoksi. Skyldes patologiske tilstande der giver hæmatopoietisk stress på knoglemarven. Kan også ses ved hæmatologiske tilstande, fx. leukæmier, myelodysplastisk syndrom og visse former for lymfomer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *