Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Polycystisk ovariesyndrom er en tilstand der giver hormonelle ubalancer, ovulationsforstyrrelser og polycystiske æggestokke hos kvinder.

Ætiologi

Ætiologien til PCOS er uklar, men tilstanden er karakteriseret ved Hyperandrogenisme, Insulinresistens og LH/FSH-dysregulering. Forhøjede niveauer af androgener (f.eks. testosteron) bidrager til symptomer som hirsutisme, akne og alopeci. Op mod 70% af kvinder med PCOS har insulinresistens, som forstærker androgenproduktionen i æggestokkene og forværrer ovulationsforstyrrelser. Forhøjet luteiniserende hormon (LH) i forhold til follikelstimulerende hormon (FSH) ses ofte og bidrager til anovulation.

Udredning & diagnostik

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er et syndrom der er diagnosticeret ved udelukkelse af andre årsager og opfyldelse af to ud af tre af følgende kritierier: 1) Oligo-ovulation, 2) klinisk eller biokemisk hyperandrogenisme og 3) polycystiske ovarier (PCO).

Symptomer: Kliniske symptomer kan være infertilitet (74%), hirsutisme (70%), oligomenore/amenore (60%), adipositas (50%), svangerskabskomplikationer, hovedpine, træthed, hedeture, søvnproblemer, manglende mæthedsfølelse og sukkernarkomani.

Billeddiagnostik: UL kan vise polycystiske æggestokke, men dette alene ikke er tilstrækkeligt for diagnosen.

Behandling

Behandlingen er vægttab, menstruationsregulering og behandling af evt. infertilitet.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *