Malaria

Malaria er en sygdom der smittes gennem myggestik.

Ætiologi

Malaria forårsages af Plasmodium-parasitter, der overføres til mennesker gennem bid fra inficerede hunmyg af slægten Anopheles. Inkubationstiden er 7-30 dage, afhængigt af Plasmodium-art (kortere for P. falciparum, længere for P. vivax).

Der findes fem arter, der primært inficerer mennesker:

  • Plasmodium falciparum: Den mest alvorlige og hyppige årsag til svær malaria og dødsfald.
  • Plasmodium vivax: Udbredt, kan forårsage tilbagevendende infektioner pga. latente leverstadier (hypnozoitter).
  • Plasmodium ovale: Sjælden, ligner P. vivax med latente stadier.
  • Plasmodium malariae: Forårsager kroniske infektioner med mildere symptomer.
  • Plasmodium knowlesi: Zoonotisk, primært i Sydøstasien, kan forårsage svær sygdom.

Vektor er Anopheles-myg, der bider primært om natten. Ses hyppigst i Afrika syd for Sahara, Sydasien, Latinamerika og dele af Mellemøsten. P. falciparum dominerer i Afrika, mens P. vivax er udbredt i Asien.

Udredning & diagnostik

Diagnosen baseres på klinisk mistanke, rejseanamnese og laboratorietests.

Symptomer: Cyklisk feber, kulderystelser, svedtendens, hovedpine, myalgi, træhed, kvalme, mavesmerter, opkast. Der kan ses mild anæmi og splenomegali. Ved svær malaria kan ses kramper, bevidsthedstab, koma, svær anæmi, nyresvigt, lungeødem, ARDS, hypoglykæmi, metabolisk acidose, shock, DIC og svære blødninger.

Paraklinik: Anæmi, trombocytopeni, forhøjet bilirubin, laktatdehydrogenase (LDH) og nedsat glukose er hyppige fund.

Mikrobiologi: Mikroskopi er guldstandard, påviser parasitter i blodudstryg og bestemmer art og parasittæthed. RDT er en hurtigtest der påviser specifikke malariaantigener (fx HRP-2 for P. falciparum eller pLDH for alle arter). Hurtig, men mindre præcis ved lav parasittæthed. PCR er meget sensitiv, bruges til bekræftelse eller ved mistanke om blandingsinfektioner, men ikke rutinemæssigt tilgængelig i akutte situationer.

Behandling

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad, Plasmodium-art, patientens alder, graviditetsstatus og lokal resistensprofil. Målet er at eliminere parasitter og forebygge komplikationer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *