Rotator Cuff ruptur er en delvis eller hel ruptur af en af senerne der indgår i rotator cuffen.
Ætiologi
Rotator cuffen består af de fire muskler m. supraspinatus, m. infraspinatus, m. subscapularis og m. teres minor. De udspringer fra scapula og insererer på caput humeri. De er vigtige for både stabiliteten og bevægelsen i skulderen. En rotator cuff ruptur er en delvis eller hel ruptur af en af senerne der indgår i musklerne. Kan opstå på baggrund af et traume, men kan også være degenerative rupturer. I langt de fleste tilfælde er det supraspinatus der er involveret i rupturen.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af klinisk og objektiv undersøgelse samt billeddiagnostik.
Symptomer: Mange rotator cuff rupturer er asymptomatiske. Kan give svære smerter og problemer med at løfte armen.
Billeddiagnostik: Billeddiagnostik bør aldrig stå alene da mange rotator cuff rupturer er asymptomatiske. Man vil typisk vælge MR til at visualisere retraktion af senen og atrofi.
Behandling
Partielle rupturer heler af sig selv over tid. Man vil ofte undgå tunge løft i starten, men generelt vedligeholde bevægeligheden for at undgå stivhed. I nogle tilfælde overvejes operation.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar