Irritabel tyktarm, Irritable Bowel Syndrome (IBS) eller Colon irritable er en funktionel tarmsygdom hvor man har mavesmerter og vekslende afføringsmønster.
Ætiologi
Forekomst: Irritabel tyktarm har en høj prævalens og cirka 50% oplever symptomer med jævne mellemrum.
Ses ved hyperinsulinæmi generelt, med eller uden diabetes. Ses ofte hos kvinder med PCOS eller menstruationsforstyrrelser betinget af insulinresistens/hyperinsulinæmi. Årsagen til irritabel tyktarm er ukendt. Psykologiske årsager øger forekomsten af symptomer.
Udredning & diagnostik
Diagnosen irritabel tyktarm er en eksklusionsdiagnose og stilles ved recidiverende abdominale smerter eller ubehag mindst 3 dage hver måned gennem de seneste 3 måneder med mindst 2 af følgende symptomer:
- Lindring efter defækation
- Symptomer associeret med en ændring i afføringsfrekvens
- Symptomer associeret med en ændring i afføringskonsistens og udseende
Symptomer: Mavesmerter eller kramper, der lindres ved defækation. Skiftevis diarre og forstoppelse. Oppustethed og flatus. Afføringstrang.
Paraklinik: Der ses normale blodprøver.
Fæcesundersøgelser: Man vil typisk have normal fæces-calprotectin (<50) ved colon irritable.
Endoskopi: Viser ingen forandringer.
Billeddiagnostik: Scanninger er normale.
Behandling
Primært beroligende behandling, idet der ikke er tale om en ondartet sygdom, selvom den for nogle kan være meget generende. Øget fibre i kosten, herunder ved HUSK tilskud, samt mere væske nedsætter symptomer.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Irritabel tarmsyndrom (Lægehåndbogen)
- Gastroenterologiske symptomer hos patienter med diabetes (Ugeskriftet)

Skriv et svar