Skip to content

PD-kateter peritonitis

PD-kateter peritonitis eller peritonealdialyse-associeret peritonitis er peritonitis der opstår ved pt. der har peritonit dialyse kateter / posedialyse kateter.

Ætiologi

Er forholdsvis hyppigt. De fleste tilfælde skyldes mikroorganismer, der introduceres via kateteret under til- og frakobling. hyppigste årsager (50-70%) er grampositive bakterier som S. epidermidis, S. aureus og Streptokokker, gramnegative bakterier (15-20%) som pseudomonas aeruginosa, e. coli, klebsiella og enterobacter, svampe (2-5%) som candida albicans eller candida parapsilosis. Sjældnere ses mycobacterium, corynebacterium og polymikrobielle infektioner.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af klinikken og mikrobiologiske svar. Peritonitis hos pt. med PD-kateter skal mistænkes ved feber indtil det modsatte er bevist

Symptomer: Diffuse mavesmerter, uklar dialysevæske, feber, kvalme, utilpashed.

Mikrobiologi: Der tages prøve fra PD-kateteret, hvor det ses om denne er sløret eller klar. Sløret prøve peger på infektion, klar peger ikke på infektion. Desuden måles leukocytter af væsken og der sendes til D+R. Der tages også bloddyrkning. Leukocytter af dialysevæsken på over 100 og med over 50% neutrofile peger på peritonit.

Billeddiagnostik: Ved mistanke til tarmperforation.

Behandling

Efter dyrkning er taget fra startes op i antibiotika med det samme. Der gives Vancomycin 1,5-2 g. i.p (intraperitonealt) afhængig af om pt. vejer under eller over 65 kg. Desuden gives Gentamycin 80-120 mg i.p. afhængig af vægt. Der gives også heparin og lidokain.

Ofte vil man bevare kateteret hvis der er klinisk og mikrobiologisk respons inden for 72 timer, mens man fjerner det ved manglende bedring inden for 4-5 dage.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Speciale: Nefrologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *