Knoglesarkom eller knoglekræft er cancer der udgår fra knogler.

Ætiologi

Knoglesarkomer er maligne mesenchymale tumorer udgående fra knoglevæv, som kan producere osteoid, brusk eller fibrøst væv. De udgør <1 % af alle maligne tumorer og skal skelnes fra knoglemetastaser, der er langt hyppigere. Det inddeles i tre undertyper kaldet osteosarkomer, chondrosarkomer og ewings sarkom. Osteosarkomer udgør 35-40% tilfælde, ses hyppigst i 10-25 års alderen og rammer oftest lange rørknogler som femur, tibia og humerus. Chondrosarkomer udgør 25-30% tilfælde, ses hyppigst i 40-70 års alderen og rammer oftest bækken, femur, skulder og costa. Ewings sarkom udgør 15-20%, ses hyppigst i 5-25 års alderen og rammer hyppigst lange knogler, bækken og thoraxvæg.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af en biopsi.

Symptomer: Knoglesarkomer præsenterer sig typisk med vedvarende, dybe knoglesmerter, ofte værst om natten, og progressiv hævelse. Symptomerne forveksles ofte initialt med traume eller sportsrelateret skade.

Patologi: Biopsi tages typisk på et sarkomcenter som en grovnålsbiopsi eller åben biopsi. Histologi afgør sarkomtype og differentieringsgrad. Osteosarkom vil vise produktion af malign osteoid af tumorceller. Chondrosarkom vil vise produktion af malign bruskmatrix. Ewings sarkom vil vise produktion af små runde blå celler, ofte med EWSR1-FLI1 translokation (t(11;22)).

Behandling

Behandling foregår på centraliserede sarkomcentre, og omfatter kirurgi, kemoterapi og strålebehandling.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.