Seboroisk eksem eller seboroisk dermatit er eksem der især rammer ansigt og hårbund, og som skyldes infektion med svampen Pityrosporum ovale. Kaldes også for skæleksem og hos spædbørn arp.
Ætiologi
Tilstanden ses især hos spædbørn, men forekomsten falder kraftigt efter 3 måneders alderen. Kan dog ses i alle aldre. Hos voksne ses det hyppigst hos mænd.
Starter ofte med rødme og fedtet skældannelse. Huden bliver fedtet pga. talgkirtelproduktion. Forekommer hyppigt i ansigt eller hovedbund, men kan også ses på brystet.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres udfra klinisk udseende med rødme, fedtet hud og skælproduktion. Hos voksne klør det. Dette gør det ikke hos spædbørn.
Behandling
Der findes ingen kurativ behandling. Behandles ofte med milde glukokortikoider på kort sigt ved udbrud, fx. Locoid kutanopløsning 0,1%1-2 gange dagligt i 6 uger. Herudover skal svampeinfektionen holdes nede, hvilket kan gøres med Nizoral shampoo 2% 2 gange ugentligt efter behov i typisk 2-4 uger.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar