Diabetisk gastroentestinal dysfunktion er betegnelsen for gastrointestinale symptomer ved diabetes.

Ætiologi

Akut hyperglykæmi hæmmer kontraktionerne i GI-kanalen og sænker tærsklen for kvalme. Kronisk hyperglykæmi medvirker til udvikling af neuropati, hvilket påvirker det autonome (inklusive det enteriske) nervesystem. Patienter med DM har en lavere pH-værdi i caecum end raske, hvilket formodentlig skyldes øget fermentering og ændret mikrobiota pga. langsom transittid. Tarmens bakterier påvirker både mucosa og signaleringen til hjernen, og det er plausibelt, at ændringer i mikrobiota kan påvirke motilitet og tarmfunktion. I ventriklen ses der ofte reduceret tømningshastighed (gastroparese) eller »funktionelt dumpingsyndrom« med hurtig ventrikeltømning og nedsat postprandial akkommodation.

Udredning & diagnostik

Mistænkes ved vedvarende GI-symptomer ved diabetespatienter der er dysregulerede. Afhængigt af symptomatologien er det ofte nødvendigt at foretage gastroskopi, koloskopi med biopsier samt billeddiagnostik i form af enten CT, MR- og/eller UL-skanning af abdomen. 

Symptomer: kvalme, opkastning, oppustethed, tidlig mæthedsfølelse, mavesmerter, diarré, forstoppelse og fækalinkontinens.

Ventrikeltømning: Ved mistanke til gastroparese gennemføres ventrikeltømningsundersøgelse.

Behandling

Behandlingen omfatter glykæmisk kontrol, diætvejledning, prokinetika, laksantia eller stoppende medicin og gastrisk elektrisk stimulation.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

• Gastroenterologiske symptomer hos patienter med diabetes