Skip to content

Hydrocephalus

Hydrocephalus er betegnelsen for udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske.

Ætiologi

Kan være medfødt eller erhvervet. Inddeles desuden i normaltrykshydrocephalus (NPH) og hydrocefalus med forhøjet intrakranielt tryk. De hyppigste årsager til medfødt hydrocephalus er Aquaduktstenose (33 %), Myelomeningocele/Arnold-Chiari malformation (28 %), Dandy-Walker misdannelser (7 %), Agenesi af foramen Monroi, Medfødt toksoplasmose og Bickers-Adams syndrom. Årsager til erhvervet hydrocephalus kan skyldes øget produktion af CSF, nedsat drænage eller resorption af CSF, hovedtraumer og passiv forstørrelse af ventriklerne uden øget ICP som ved Alzheimers demens.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af scanning, typisk CTC eller MRC. Det intrakranielle tryk måles med spinalpunktur.

Symptomer: Hovedpine, opkastninger, stasepapiller, abducensparese, sløvhed. Børn med åbne fontaneller solnedgangsblik. Normaltrykshydrocephalus (NPH) giver den klassiske triade demens, urininkontinens og magnet-gang. Kan være med normalt tryk (NPH) eller højt tryk, se efter tegn til højt intrakranielt tryk, såsom Hovedpine, kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser, svimmelhed og epileptiske anfald.

Behandling

Behandling af den underliggende årsag eller VP/VA shunt.

Komplikationer

Hydrocephalus med forhøjet intralkranielt tryk med stigende ICP fører til inkarceration og efterfølgende respirationsstop. Ubehandlet hydrocephalus fører til neurologiske sequela.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: sundhed.dk.
Speciale: Neurokirurgi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *