Hepatitis C virus er en bestemt subtype af hepatitisvirus, der kan give viral hepatitis.

Baggrund

Hepatitis C virus er et RNA virus, der tilhører Flaviviridae familien. Virus medfører kronisk lavgradig immunaktivering og vedvarende inflammation i leveren. Leverskaden skyldes immunmedieret destruktion, ikke direkte cytopatisk effekt. Hos 75–85 % udvikles kronisk infektion.

I 2024 var der 119 tilfælde af kronisk hepatitis C og 5 tilfælde af akut hepatitis C. Den hyppigste smittemåde var intravenøst stofbrug.

Patologi

Hepatitis C kan give akut og især kronisk viral hepatitis, som over tid kan føre til levercirrose og hepatocellulært karcinom (HCC). Akut infektion er ofte asymptomatisk (kun 10–15 % får ikterus). Kronisk infektion udvikles gradvist og er ofte symptomløs i mange år, indtil cirrose opstår.

Smitter primært via blod og kun i sjældne tilfælde ved seksuel smitte. Inkubationstiden er typisk 2–12 uger (typisk 6–9 uger).

Tolkning

Anti-HCV påviser tidligere eller aktuel infektion.

HCV RNA (PCR) påviser aktiv infektion (kan være positiv allerede 1–2 uger efter smitte).

anti-HCV	HCV RNA	Fortolkning
–	–	Ingen infektion
+	–	Tidligere infektion (spontant clearet eller behandlet)
+	+	Aktiv infektion (akut eller kronisk)

Behandling

Ved akut hepatitis C clearer de fleste infektionen spontant. Ved kronisk hepatitis C kan anvendes direkte antivirale midler.

Profylakse

Der findes ingen vaccine mod hepatitis C.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

• EPI-NYT uge 44 2025 (SSI)