Skip to content

Morfin-Atropin-Papaverin (MAP)

Morfin-Atropin-Papaverin (MAP) er et magistrielt fremstillet lægemiddel bestående af morfin, atropin og papaverin som anvendes mod katetergener. Kaldes også Morfatropin-Papaverin eller MAPP.

Indikationer

Anvendes til behandling af KAD gener og palliativt til behandling af smerter der skyldes blære- eller rektale spasmer eller blærekramper.

Dosering

Typisk gives 1 suppositorier p.n., der indeholder 10 mg morfinhydrochlorid, 5 mg 10% atropinsulfattrituration og 40 mg papaverinhydrochlorid. Kan også gives fast 2-4 gange daglig.

Farmakologi

MAP er en kombination af smertestillende, antikolinergika og Papaverin som afslapper den glatte blæremuskulatur.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Der kan komme urinretention grundet morfin og atropin.

MAP er kontraindiceret ved glaukom.

Overdosering

Ved overdosering ses hyppigst opioidoverdosering og skal behandles herefter.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart.

Markedsføring

I Danmark markedsføres MAP ikke, men fremstilles magistrielt, typisk som suppositorier eller tabletter. Det fremstilles især til urologiske afdelinger, men anvendes også andre steder.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: pri.rn.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *