Hepatorenalt syndrom er nyresvigt der skyldes akut eller svær kronisk leversygdom.
Ætiologi
Ses hyppigst hos pt. med cirrose og ascites. Risikoen er 20% første år og 40% inden for fem år. Kan udløses af spontan peritonitis, sepsis, gastrointestinal blødning eller stort volumentab.
Patogenese: Pt. med cirrose og portal hypoertension har nedsat arteriel fyldning, hvilket fører til aktivering af endogene vasokonstriktor systemer, herunder Renin-Angiotensin-Systemet, det sympatiske nervesystem og øget ADH. Dette fører til renal vasokonstriktion, der normalt modvirkes af renale vasodilaterende mekanismer, såsom renale prostaglandiner, hvilket fører til at nyrefunktionen opretholdes. Når der sker en forværring i nyrefunktionen, sker der yderligere en renal vasokontriktion, som der ikke længere kan kompetenceres for. Dette fører til fald i renal perfusion og GFR, men den tubulære funktion opretholdes.
Vasokonstriktionen medfører også natrium og væskerestriktion, og andre organer som cirkulationen i ekstremiteterne og hjernen kan også blive ramt.
Udredning & diagnostik
Definition: Svær leversygdom og udelukkelse af andre årsager til nyresvigt, såsom prærenal nyreinsufficiens, renal nyreinsufficiens og postrenal nyreinsufficiens.
Diagnose: Følgende kriterier skal være opfyldt:
- Levercirrose med ascites
- Akut nyreinsufficiens
- Manglende bedring i kreatinin eller diureser efter 24 timer med adækvat volumenekspansion (hvis det er klinisk indiceret)
- Ingen anden oplagt forklaring på akut nyreinsufficiens
Tjek urinstix for proteinuri mhp. at udelukke renal nyreinsufficiens. Tjek blærescan og UL af nyrer for at udelukke postrenal årsag. Giv væske for at udelukke prærenal årsag, da det så vil have hurtig effekt.
Symptomer: Der ses nedsat diurese, perifære ødemer og vægtstigning.
Paraklinisk: Vil vise forhøjede levertal forenelig med leverinsufficiens. Desuden kan der være hyponatriæmi, trods natriumretention, hvilket skyldes udtalt væskeretension.
Behandling
Den primære behandling handler om at rette leverfunktionen og behandle den udløsende årsag. Relevant medicin der kan give nyreinsufficiens seponeres. Hvis der ellers ikke er effekt af volumenekspansion, så behandles med human albumin og Terlipressin. I nogle tilfælde overvejes dialyse eller levertransplantation.
Terlipressin: Kan gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Som bolus kan det gives i.v. 1-2 mg hver 4.-6. time. Som infusion gives 2 mg blandet i 500-1000 ml isoton glucose/isoton natriumchlorid indgivet over 24 timer, kan øges op til 6 mg/døgn. Behandlingen fortsættes indtil 24 timer efter nærnormaliseret kreatinin. Kontraindikationer er kendt aterosklerotisk sygdom, da Terlipressin kan udløse akut iskæmi. Alternativet vil da være Noradrenalin eller Sandostatin.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar