Blodets hovedfunktion er at fungere som et transportsystem over lange afstande i kroppen, fra et organ til et andet. Transporten omfatter ilt, kuldioxid, glukose, aminosyrer, fedtstoffer, urinstof, hormoner og en lang række andre stoffer. Desuden har det også en vigtig rolle i varmereguleringen af kroppen.

Blodets ekstracellulærvæske kaldes for plasma, og når man fjerner de proteiner der kaldes for fibrin kaldes det for serum. Fibrin dannes ved koagulation, blodets blodstørkningsproces, der er vigtig for reparationen af skader mod blodkar. De processer der tilsammen er med til at standse blødningen kaldes for hæmostasen.

Blodet indeholder tre hovedtyper af celler kaldet erythrocytter (røde blodlegemer), leukocytter (hvide blodlegemer) og trombocytter (blodplader). Erythrocytternes hovedopgave er at transportere ilt og kuldioxid gennem blodet, leukocytterne er en vigtig del af immunforsvaret og trombocytter er vigtig for hæmostasen. Det er erythrocytter der gør blodet tykt (viskøst), og de udgør 90% af blodets celler.

Når man centrifugerer blod adskilles cellerne fra plasma. Hæmatokrit er den fraktion af erythrocytter som udgør det samlede volumen. Dette er normal 42% for kvinder og 47% for mænd. Sygdomme kan påvirke hæmatokrit-værdien. For eksempel vil dehydrering øge hæmatokrit-værdien, mens anæmi vil sænke hæmatokrit-værdien.

Blodet udgør 7-8% af kropsvægten og en person på 70 kg har typisk et blodvolumen på 5 L. Det svarer også ca. til den blodmængde der pumpes gennem hjertet i hvile hvert minut. Blodet findes i forskellige blodkar kaldet arterier, kapillærer og vener, og ca. 75% af blodet findes i venerne.