Hypozinkæmi er en tilstand hvor der er for lavt niveau af zink i blodet. Det kaldes også for zinkmangel.
Ætiologi
10% af befolkningen indtager mindre zink end anbefalet, viste et studie fra 2011.
Optagelsen af Zink sker i tyndtarmen, primært jejunum, mens udskillelsen sker via tarmene og i mindre grad renalt. Zink er i blodet primært bundet til protein, primært albumin (60-70%) og alfa2-makroglobulin (30-40%) – i mindre grad også til transferrin og frie aminosyrer. Zink spiller en rolle for en del enzymer i kroppen, og er det næstmest almindelige metal i kroppen efter jern. Det findes især i hjernen, muskler, lever, knogler og i prostata hos mænd.
Ernæring: Ved ernæringsproblemer, hvor der indtages mindre zink, kan der opstå zinkmangel. Dette gælder for eksempel ved alkoholoverforbrug.
Parenteral ernæring: Zinkmangel kan opstå ved langvarig parenteral ernæring.
Renalt tab: Ved nyresygdom, leversygdom, kataboliske tilstande og dårligt reguleret diabetes kan det renale tab af zink være større.
Tab i GI-kanalen: Ved diarre kan der ske en mindre optagelse af zink, hvilket kan give zinkmangel.
Medicin: Noget medicin kan påvirke zinkniveauet, dette omfatter bl.a. glukokortikoider, thiazider, ACTH og nogle former for antibiotika.
Andre: Maligne sygdomme og nogle inflammatoriske sygdomme kan medføre zinkmangel.
Udredning & diagnostik
Hypozinkæmi diagnosticeres udfra en blodprøve, hvor man måler p-zink. Referenceniveauet er p-zink < 10 µmol/L.
Symptomer: Hypozinkæmi er ofte asymptomatisk, men lavt zinkniveau kan vise sig ved væksthæmning, hypogonadisme ved mænd, hepatosplenomegali, acrodermatitis entheropatica, forsinket sårheling, træthed, hyppige infektioner og anorexi.
Albumin: 80% af zink er bundet til albumin, hvorfor p-zink altid skal fortolkes sammen med p-albumin. Ved hypoalbuminæmi vil zink derfor også være lavt, også selvom man ikke har zinkmangel. Zinkmangel er derfor mere sandsynligt hvis p-zink er faldet betydelig mere end p-albumin.
Man bør ikke tage p-zink efter et måltid, da p-zink her typisk bliver 10-20% lavere. Blodprøven har kun en holdbarhed i op til 2 timer, hvorefter den skal være afpipeteret fra røret.
Behandling
Der findes ikke nogen særlig anbefaling til hvornår man skal behandle hypozinkæmi. Behandling kan gøres med zinktilskud, f.eks. Zinklet (Zinksulfat) 100 mg tabletter (zinkindhold 22 mg) hvor man typisk giver 1 tbl. dgl. Dette svarer til 220% af den dagligt anbefalede tilførsel af Zink. Zinklet er depottabletter, hvorfor de ikke må knuses. Som alternativ kan gives Zinksulfat brusetabletter (zinkindhold 45 mg) eller oral opløsning 0,07 mmol/ml.
Yderligere litteratur
Guidelines
Lægehåndbogen har en artikel om zink, der senest er opdateret i 2023.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Zink (Lægehåndbogen, februar 2023)
- Zink (Hvidovre hospital (2023)
- Zink er vores vigtigste spormetal – Statusartikel (Ugeskr Læger 2014;176:V11120654)
- Roman Viñas B, Ribas Barba L, Ngo J, Gurinovic M, Novakovic R, Cavelaars A, de Groot LC, van’t Veer P, Matthys C, Serra Majem L. Projected prevalence of inadequate nutrient intakes in Europe. Ann Nutr Metab. 2011;59(2-4):84-95. doi: 10.1159/000332762. Epub 2011 Dec 2. PMID: 22142665.
