Reset osmostat er en mulig årsag til SIADH ved hyponatriæmi, der hyppigt ses ved ældre. Det er et udtryk for en ændring af tærsklen for ADH sekretion i hypofysen, hvilket resulterer i et lavere niveau for se-Na. Det kaldes også for Type C SIADH, og er en undertype til SIADH.
Ætiologi
Reset osmostat kan være udløst af reversible årsager, men det kan også være irreversibelt. Mulige årsager kan være alder, graviditet, quadriplegi, psykoser, hjerneblødning, encefallit, Lewy Body demens, alkoholisme, malnutrition, malignitet (specielt GI cancer), infektioner (f.eks. tuberkulose, pneumocyst-pneumoni).
Graviditet: Reset osmostat er observeret hos gravide, hvor p-osmolalitet er 5-10 mOsm/kg lavere og se-Na er 4-5 mM lavere. Mekanismen kendes ikke.
Udredning & diagnostik
Reset osmostat bør mistænkes ved SIADH og hyponatriæmi, der er behandlingsrefraktær. Hyponatriæmi er typisk kun mild-moderat (se-Na > 125 mM). Hvis urin-osmolalitet < p-osmolalitet og FE-urat er normal (4-11%) er dette diagnostisk for Reset osmostat. Man kan også lave en vandbelastningstest, hvor man giver 10-15 ml væske/kg for at supprimere ADH sekretion, og ved Reset osmostat vil pt. udskille 80% af væsken inden for 4 timer, hvilket også er diagnostisk for Reset osmostat.
Typiske kriterier for Reset osmostat er:
- Euvolæmi
- Lav se-Na der ikke korrigeres ved saltindtag
- Lav urin-osmolalitet
- Normal vandbelastningstest (udskiller >80% væske inden for 4 timer)
- Normal FE-urat
- Normal GFR, reduceret elektrolyt free water clearence, øget Na clearence, øget FE-Na og ingen hjerte, lever, binyre eller thyroideasygdom.
Symptomer: Reset osmostat og hyponatriæmi er typisk asymptomatisk.
Behandling
Hvis Reset osmostat er udløst af en reversibel årsag, vil behandling af den udløsende årsag også korrigere Reset osmostat. Reset osmostat responderer hverken til behandling med salttilskud, væskerestriktion eller florinef. Tolvaptan har muligvis en effekt, men kan give risiko for overkorrektion og leverpåvirkning.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.