Jern er udtryk for jern i blodet, som primært anvendes til beregning af transferrin-mætning. Den biokemiske betegnelse er p-jern.
Indikationer
Jern anvendes som led i anæmi-udredning, udredning for funktionel jernmangel, hæmokromatose og jernforgiftning.
Baggrund
Ved kronisk sygdom og inflammatoriske tilstande stiger hepcidin i blodet, hvilket hæmmer optagelsen af jern og frigivelse af jern fra jerndepoter i kroppen, hvorfor p-jern bliver lav. Det ses også ved jernmangel.
Tolkning
Jern omsættes meget hurtig og er et øjebliksbillede, hvorfor p-jern altid bør sammenholdes med andre blodprøver, herunder transferrin-mætning og ferritin.
Høje værdier ses ved heriditær hæmokromatose (samtidig høj transferrinmætning), hæmosiderose efter jernterapi, jernforgiftning, hæmolytisk anæmi, sideroblastanæmi, akutte leukæmier, hepatitis og levercirrose.
Lavt niveau ses ved jernmangel, kronisk sygdom og inflammatoriske tilstande. Hvis transferrin samtidig er lav eller normal kan dette skyldes infektioner, malnutrition, postoperativt, nefrotisk syndrom, cancer, remission af perciniøs anæmi og hæmatologiske tilstande.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
