Folinsyremangel

Folinsyremangel eller Folatmangel er betegnelsen for lavt folat i blodet.

Ætiologi

Folinsyremangel ses hyppigt hos ældre, alkoholikere, anorektikere og andre tilstande med malabsorption. Kan bl.a. skyldes malabsorption ved gastrektomi, Mb Crohn og cøliaki, men kan også ses ved alkoholoverforbrug, fejlernæring, graviditet (øget behov), dialyse, præmature børn, hæmolyse, cancer, tyreotoksikose, eksfoliativ hudsygdom.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres typisk ved p-folat der vil være lav. Overvej at screene for andre mangeltilstande, såsom vitamin B12, vitamin D, zink, magnesium. 

Symptomer: Typiske symptomer er slaphed, træthed, bleghed og dyspnø.

Paraklinik: Der ses lavt p-folat og der kan også være samtidig makrocytær anæmi. Methylmalonat vil være normal hvis vitamin B12 er normal, men homocystein vil være forhøjet.

Behandling

Behandles med Folinsyretilskud (fx. Folimet), hvor man typisk vil starte med 5 mg dgl. og evt. vedligeholdelsesdosis på 1 mg dgl. herefter. De hæmatologiske parametre vil typisk rette sig efter 2 måneders behandling. Erytropoiesen øges ved behandlingen, hvorfor der også kan blive behov for jerntilskud.

Husk at forebygge reernæringssyndrom ved intensivering i ernæring, hvis problemstillingen er ernæringsproblematik.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *