Galdesten er forekomst af sten i galdeblæren (cholelithiasis), galdevejene (choledocholithiasis eller CBD sten) eller intrahepatisk (hepatolithiasis). Galdestenssygdom er når dette fører til symptomer.
Ætiologi
Galdesten i galdeblæren findes hos 20% af befolkningen, og ses hyppigst hos kvinder. Af disse vil 80% være asymptomatiske, mens de resterende vil være symptomatiske (galdestenssygdom). Galdesten i galdegangene (CBD sten) ses hos 3-16% af befolkningen, og er kun asymptomatiske i 5-12% tilfælde. Galdesten intrahepatisk er kun symptomatisk i 11,5% tilfælde.
Cirka 90-95% af galdesten består af cholesterol. Cholesterol galdesten og sorte galdesten dannes typisk i galdeblæren, mens brune galdesten typisk dannes i de primære galdegange.
Risikofaktorer: Fedme øger risikoen for dannelse af galdesten og galdestenssygdom, især hos kvinder. Alder øger også risikoen. Parenteral ernæring eller faste øger risikoen for galdesten. Hormonbehandling øger også risikoen.
Udredning & diagnostik
Galdestenssygdom diagnosiceres udfra klinisk mistanke med relevante symptomer og bekræftes ved UL abdomen, MRCP eller ERCP.
Symptomer: Symptomer på galdestenssygdom er episodiske anfald af svære smerter i hø. øvre kvadrant af abdomen eller epigastriet varende mindst 15-30 minutter med udstråling til højre side af ryggen eller højre skulder. Man kan også have kvalme og opkast. Ved sten i galdegangene kan symptomer vare flere timer. Symptomer ses typisk inden for 1 time efter et måltid eller om aftenen/natten. Man kan også vågne med smerter. Varighed mere end 5 timer tyder på kolecystit.
Paraklinik: Udover standardblodprøver kontrolleres typisk også levergaldetal. Ved normale levergaldetal 24 timer efter et galdestensanfald og UL uden fund af galdesten, er sandsynligheden for sten i galdevejene lav. Det typiske forløb er en større stigning i ALAT i starten, og efterfølgende mere stigning i bilirubiner og basisk fosfatase.
UL abdomen: UL bør udføres ved mistanke til galdestensanfald. Sludge på ultralyd er udtryk for galdestase eller ændringer i galdens sammensætning, som fx. ved faste (fx. ved parenteral ernæring), kan også være udtryk for hypomobilitet af galdeblæren under en graviditet. En normal UL udelukker ikke galdesten, men finder galdesten i 95% tilfælde. Sensitiviteten for galdesten i galdevejene er markant lavere end galdeten i galdeblæren. Ved mistanke til hepatolithiasis er UL at foretrække som førstevalg, herefter MRCP, over ERCP.
MRCP: Kan overvejes ved mistanke til galdestensanfald, men UL abdomen uden fund af galdesten. Ved mistanke til hepatolithiasis er UL at foretrække som førstevalg, herefter MRCP, over ERCP.
ERCP: Kan overvejes ved mistanke til galdestensanfald, men hvor UL abdomen ikke har vist fund af galdesten. Endoskopisk UL finder 94-98% tilfælde af galdesten, hvor UL abdomen ikke har vist galdesten.
CT abdomen: CT abdomen er ikke bedre end UL til at finde galdesten, men anvendes typisk differentialdiagnostisk og til at undersøge for komplikationer. Desuden kan CT detektere dilatation af galdevejene, på baggrund af sten i galdevejene.
Behandling
Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet menes at forebygge dannelsen af galdesten og nedsætte risikoen for symptomatiske galdesten med 30%.
Vægttab: Overvægt og høj BMI øger risikoen for galdesten, men hurtigt vægttab på mere end 1,5 kg ugentlig øger risikoen for galdesten, og denne risiko nedsætter efter 2 år når vægten stabiliserer sig.
Kost: En diæt rig på fiber og kalk menes at reducere dannelsen af galde, og hyppige måltider menes at tømme galdeblæren hyppigt, hvilket menes at kunne forebygge galdestase. Grøntsager, frugt, nøder, polyumættede og enkeltumættede fedtsyrer nedsætter risiko for galdestenssygdom. Kødindtag og højkaloriemåltider øger risikoen for galdestenssygdom. Vitamin C mangel kan øge risikoen for galdesten, da vitamin C medierer omdannelsen af cholesterol til galdesyrer. Derfor menes vitamin C også at have nogen beskyttende effekt mod galdesten.
Kirurgi. Kolecystektomi er førstevalg ved symptomatiske galdesten, og vælges afhængig af antallet af episoder og intensitet. Alternativer til kirurgi er opløsning af galdesten med UDCA eller ESWL, men dette anbefales ikke, da der ikke er evidens for en høj kurativ rate (27% ved UDCA og 55% ved ESWL), der er høj risiko for recidiv (>40%) og det ikke kan forebygge symptomer eller komplikationer. Ved kolecystektomi ses dog fortsat uspecifikke smerter i 75% tilfælde efterfølgende. Kolecystektomi anvendes ikke ved asymptomatiske galdesten. Kolecystektomi kan medføre risiko for bl.a. galdelækage, infektioner, pankreatit og blødning. Der er også risiko for spild af galdesten i abdomen ved perforation af galdeblæren, hvilket kan give andre komplikationer.
Komplikationer
Komplikationer ved symptomatiske galdesten kan være obstruktiv ikterus, kolecystit, kolangit og galdestenspancreatit og risikoen for dette er årligt 0,5-3%.
Yderligere litteratur
Guidelines
EASL har udgivet en guideline om behandling af galdestenssygdom, der senest er opdateret i 2016.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
