STOPP/START listen version 3 på dansk

Dette er en oversættelse af værktøjet STOPP/START listen, der anvendes til medicingennemgang ved geriatriske patienter med polyfarmaci. Version 3 udkom i maj 2023, og erstatter den tidligere version 2 af STOPP/START listen. Nye kriterier og vigtige ændringer er markeret med fed.

SCREENING TOOL OF OLDER PERSONS’ PRESCRIPTIONS (STOPP)

Afsnit A: Indikation for medicinering

  1. Ethvert medikament ordineret uden en klinisk indikation.
  2. Ethvert medikament ordineret udover den anbefalede varighed, hvor behandlingslængden er veldefineret.
  3. Enhver dobbeltordination inden for samme lægemiddelgruppe i fast dosering (i modsætning til p.n. dosering), f.eks. to samtidige NSAID, SSRI, Loop-diuretika, ACE-hæmmere, antikoagulanter, antipsykotika, opioider (optimering af monoterapi inden for en enkel lægemiddelgruppe bør efterstræbes før overvejelser om nyt medikament).

Afsnit B: Det kardiovaskulære system

  1. Digoxin ved hjertesvigt med normal systolisk ventrikulær funktion (ingen tydelig evidens for effekt)
  2. Verapamil eller diltiazem ved NYHA klasse III eller IV hjertesvigt (kan forværre hjertesvigt med reduceret EF HRrEF)
  3. Betablokker i kombination med verapamil eller diltiazem (risiko for AV-blok).
  4. Frekvensregulerende lægemidler, fx. betablokker, verapamil, diltiazem, digoxin ved bradykardi (< 50/min), 2. grads AV-blok eller 3. grads AV-blok (risiko for 3. grads AV-blok, asystoli).
  5. Betablokker som monoterapi til ukompliceret hypertension, dvs. ikke til at behandle angina pectoris, aorta aneurime eller anden tilstand hvor betablokker er indiceret (ikke tilstrækkelig evidens for at det er effektivt).
  6. Amiodaron som førstevalgs antiarytmikum ved supraventrikulære tachyarytmier (større risiko for bivirkninger end betablokkere, digoxin, verapamil eller diltiazem).
  7. Loop-diuretika som førstevalgsbehandling ved hypertension (sikrere, mere effektive alternativer er tilgængelige).
  8. Loop-diuretika ved deklive ødemer uden klinisk, biokemisk eller radiologisk evidens for hjertesvigt, leversvigt, nefrotisk syndrom eller nyresvigt (elevation af ben og/eller støttestrømper som regel mere hensigtsmæssig).
  9. Thiaziddiuretika ved samtidig signifikant hypokaliæmi (dvs. S-Kalium < 3,0 mmol/L), hyponatriæmi (dvs. S-Natrium < 130 mmol/L) hypercalcæmi (dvs. Albuminkorrigeret S-Calcium > 2,65 mmol/L *) eller ved tidligere urinsyregigt (hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypercalcæmi og urinsyregigt kan udløses af thiaziddiuretika) * P-Calcium-ion frit (pH=7,4) større end 1.32 mmol/L.
  10. Loop-diuretika som hypertensionsbehandling ved samtidig urininkontinens (kan forværre inkontinens).
  11. Centralstimulerende antihypertensiva (f.eks. methyldopa, clonidin, moxonidin, rilmenidin, guanfacin) (centralstimulerende antihypertensiva tåles generelt dårligere hos ældre end yngre).
  12. ACE-hæmmere eller Angiotensin II Receptor-blokkere hos patienter med hyperkaliæmi, dvs. K>5,5 mmol/l.
  13. Aldosteronantagonister (f.eks. spironolakton, eplerenone) ved samtidig kaliumbesparende medikamenter (f.eks. ACE-hæmmere, Angiotensin II Receptorblokkere, amilorid, triamteren) uden monitorering af S-Kalium (risiko for alvorlig hyperkaliæmi dvs. > 6,0 mmol/L – S-Kalium bør kontrolleres regelmæssigt, dvs. minimum hver 6. måned).
  14. PDE-5-hæmmere (f.eks. sildenafil, tadalafil, vardenafil) ved svært hjertesvigt karakteriseret ved hypotension dvs. systolisk BT < 90 mmHg eller samtidig nitratbehandling af angina (risiko for kardiovaskulært kollaps).
  15. Lægemidler kendt for at forlænge QTc interval (QTc=QT/RR) ved pt. med QTc forlængelse (>450 ms hos mænd, >470 ms hos kvinder) inklusiv quinoloner, macrolider, ondansetron, citalopram (doser>20 mg/dag), escitalopram (doser >10 mg/dag), tricykliske antidepressiva, lithium, haloperidol, digoxin, klasse I antiarytmika, klasse III antiarytmika, tizanidin, phenothiaziner, astemizol, mirabegron (risiko for livstruende ventrikulære arytmier).
  16. Statiner til primær kardiovaskulær forebyggelse hos pt. over 85 år og frailty med forventet restlevetid under 3 år (ikke evidens for effekt).
  17. Langtidsbrug af systemisk (dvs. ikke lokal brug) af NSAID ved kendt kardiovaskulær, cerebral eller perifær vaskulær sygdom (øget risiko for trombose).
  18. Langtidsbrug af antipsykotika ved kendt kardiovaskulær, cerebral eller perifær vaskulær sygdom (øget risiko for trombose).
  19. NSAID eller systemisk kortikosteroider med hjertesvigt der behandles med loopdiuretika (risiko for forværring af hjertesvigt).
  20. Antihypertensiva ved svær aortastenose (risiko for hypotension og synkope).
  21. Digoxin som førstevalg ved langtidsbrug (>3 måneder) ventrikulær frekvenskontrol i atrieflimmer (øget mortalitet ift. kardioselektive betablokkere som foretrækkes).

Afsnit C: Koagulationssystemet

  1. Langtidsbehandling med acetylsalicylsyre i doser højere end 100 mg pr. dag (øget risiko for blødning, ingen evidens for øget effekt).
  2. Trombocythæmmere, vitamin K antagonister, direkte trombin inhibitorer eller faktor Xa inhibitorer ved samtidig signifikant risiko for større blødning, fx. ukontrolleret svær hypotension, tendens til blødning, nylig større spontan blødning (høj risiko for blødning).
  3. Acetylsalicylsyre og Clopidogrel til langtidsbrug (>4 uger) som sekundær apopleksi profylakse, bortset fra hvis pt. har fået PCI inden for seneste 12 måneder eller samtidig AKS eller samtidig svær symptomatisk carotisstenose (ikke evidens for øget effekt sammenlignet med Clopidogrel alene).
  4. Trombocythæmmere sammen med vitamin K antagonister, direkte trombin inhibitorer eller faktor Xa inhibitorer for patienter med kronisk AFLI, undtagen ved nylig PCI eller påvist signifikant (>50%) koronar arteriestenose på KAG (ikke øget effekt af trombocythæmmere).
  5. Trombocythæmmer plus vitamin-K-antagonist, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xahæmmere hos patienter med stabil coronar, cerebrovaskulær eller perifer arteriel sygdom (ingen øget effekt ved 2-stofsbehandling).
  6. Ticlopidin i alle tilfælde (Clopidogrel og Prasugrel er lige så effektive, der er større evidens og har færre bivirkninger) (markedsføres ikke i Danmark).
  7. Trombocytter som alternativ til vitamin K antagonister, direkte trombin inhibitorer eller faktor Xa inhibitorer som profylakse af apopleksi ved kronisk AFLI (ikke evidens for effekt).
  8. Vitamin-K-antagonister, direkte trombinhæmmere eller faktor-Xa-hæmmere ved førstegangs DVT uden fortsatte risikofaktorer (f.eks trombofili) i mere end 6 måneder, (ingen påvist øget effekt).
  9. Vitamin-K-antagonister, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmere ved førstegangs lungeemboli uden fortsatte risikofaktorer (trombofili) i > 12 måneder (ingen påvist øget effekt).
  10. NSAID og vitamin-K-antagonist, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmere i kombination (risiko for alvorlig gastrointestinal blødning).
  11. Vitamin K antagonister som førstevalg som AK behandling ved AFLI, undtagen samtidig metallisk hjerteklap, moderat-svær mitralstenose eller eGFR<15 mls/min./1.73m2 (direkte trombin inhibitorer og faktor Xa inhibitorer er lige så effektive og mere sikre).
  12. SSRI i kombination med vitamin K antagonister, direkte trombin inhibitorer eller faktor Xa inhibitorer ved tidligere anamnese med større blødning (øget risiko for blødning grundet trombocythæmmende funktion fra SSRI).
  13. Direkte trombin inhibitorer (fx. dabigatran) og diltiazem eller verapamil (øget risiko for blødning).
  14. Apixaban, dabigatran, edoxaban, rivaroxaban og P-glukoprotein(P-gp) lægemiddel efflux pumpe inhibitorer, fx. amiodaron, azithromycin, carvedilol, cyclosporiner, dronedaron, itraconazol, ketoconazol (systemisk), makrolider, quinin, ranolazin, tamoxifen, ticagrelor, verapamil (øget risiko for blødning).
  15. Systemisk østrogen eller androgener ved tidligere anamnese med VTE (øget risiko for ny VTE).
  16. Acetylsalicylsyre som primær profylakse af kardiovaskulær sygdom (ingen evidens for effekt).

Afsnit D: Centralnervesystemet

  1. Tricykliske antidepressiva (TCA) ved demens, snævervinkel-glaukom, hjerteoverledningsabnormaliteter, prostatisme, kronisk obstipation, nyligt fald, tidligere urinretention eller ortostatisk hypotension (risiko for forværring af disse tilstande).
  2. Opstart med tricykliske antidepressiva (TCA) som førstevalgs antidepressiva (højere risiko for bivirkninger ved TCA end SSRI og SNRI).
  3. SNRI, fx. venlafaxin eller duloxetin, ved svær hypertension, fx. SBT>180 mmHg eller DBT>105 mmHg (gør formentlig hypertension værre).
  4. Antipsykotika med moderat antikolinerg effekt (acepromazin, chlorpromazin, clozapin, flupenthixol, fluphenzin, levomepromazin, olanzapin, pipothiazin, promazin, thioridazin) ved anamnese med nedre urinvejssymptomer associeret med benign prostatahyperplasi eller tidligere urinretention (høj risiko for urinretention).
  5. Antipsykotika ordineret mod BPSD i uændret dosis i 3 måneder uden medicingennemgang (øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og kronisk forværring af kognition, øget risiko for kardiovaskulær sygdom og mortalitet).
  6. Selektive Serotonin Re-uptake hæmmere (SSRI) ved samtidig eller tidligere signifikant hyponatriæmi dvs. S-Natrium < 130 mmol/L (risiko for at forværre eller udløse hyponatriæmi).
  7. Benzodiazepiner i ≥ 4 uger (ingen indikation for længere behandling; risiko for forlænget sedering, konfusion, nedsat balance, fald, trafikulykker; alle benzodiazepiner bør nedtrappes gradvis ved behandlingslængde over 4 uger , da der foreligger risiko for benzodiazepinseponeringssyndrom ved umiddelbar seponering).
  8. Benzodiazepiner ved agiteret adfærd og psykotiske symptomer af demens (ikke evidens for effekt).
  9. Benzodiazepiner for søvnforstyrrelser over 2 uger (høj risiko for afhængighed, øget risiko for fald, frakturer og trafikuheld).
  10. Z-drugs (zolpidem, zopiclon, zaleplon) for søvnforstyrrelser over 2 uger (øget risiko for fald og frakturer).
  11. Antipsykotika (dvs. andre end quetiapin eller clozapin) hos patienter med parkinson eller Lewy Body demens (risiko for alvorlige ekstrapyramidale symptomer).
  12. Antikolinerge lægemidler (biperiden, orphenadrin, procyclidin, trihexyphenidyl) til behandling af ekstrapyramidale bivirkninger fra antipsykotika (risiko for antikolinerg forgiftning).
  13. Lægemidler med potent antikolinerg effekt** for patienter med delir eller demens (risiko for forværring af kognitiv svækkelse).
    ** Typisk ordinerede lægemidler med potent antikolinerg effekt omfatter TCA (fx. amitriptylin, doxepin, impramin, nortriptylin), antipsykotika (fx. chlorpromazin, clozapin, thioridazin), førstegenerationsantihistaminer (fx. diphenhydramin, chlorpheniramin), blære antispasmotika (fx. tolterodin, oxybutynin), hyoscin, procyclidin, benzatropin, tizanidin.
  14. Neuroleptika med moderat antikolinerg effekt (clozapine, flupenthixol, zuclopenthixol) ved prostatisme eller tidligere urinretention (høj risiko for urinrentention).
  15. Antipsykotika mod BPSD længere end 12 uger undtagen ved sværre BPSD symptomer og andre non-farmakologiske tiltag ikke har haft effekt (risiko for apopleksi og myokardieinfarkt).
  16. Antipsykotika som hypnotika, medmindre søvnforstyrrelse skyldes psykose eller BPSD symptomer ved demens (ikke anbefalet i produktresume, risiko for konfusion, hypotension, ekstrapyramidale bivirkninger, fald).
  17. Kolinesterasehæmmere ved persisterende bradycardi (<60 slag/min), AV-blok eller recidiverende uforklaret synkope (risiko for overledningsforstyrrelser, synkope og skade).
  18. Kolinesterasehæmmere ved samtidig behandling med frekvensregulerende lægemidler, som betablokkere, digoxin, diltiazem, verapamil (risiko for overledningsforstyrrelser, synkope og skade).
  19. Memantin ved nuværende eller tidligere krampetilstand (øget risiko for kramper).
  20. Nootropika ved demens herunder Gingko Biloba, piracetam, pramiracetam, phenylpiracetam, aniracetam, phosphatidylserin, modafinil, L-theanin, omega-3 fedtsyrer, panax ginseng, rhodiola, creatin (ingen evidens for effekt).
  21. Phenothiaziner som førstevalgsbehandling ved psykoser eller non-kognitive symptomer på demens, da sikrere og mere effektive alternativer findes (phenotiaziner er sedativa, har signifikant antikolinerg toxicitet hos ældre, med undtagelse af prochlorperazin mod kvalme/opkastning/svimmelhed, chlorpromazin mod hikke og levomepromazin som antiemetika i palliativ medicin).
  22. Levodopa eller dopaminagonister ved benign essentiel tremor (ingen evidens for effekt).
  23. Levodopa eller dopaminagonister til behandling af ekstrapyramidale bivirkninger af antipsykotika eller andre former for medicininduceret parkinsonisme (undgå kaskade af uhensigtsmæssig medicinering).
  24. Førstegenerations antihistaminer mod allergi eller kløe (sikrere, mindre toxiske antihistaminer er tilgængelige).
  25. Førstegenerations antihistaminer mod søvnbesvær (høj risiko for bivirkninger, Z-drugs er sikrere og bedre til kort brug).

Afsnit E: Nyrerne

De følgende medikamenter er potentielt uhensigtsmæssige hos ældre med akut eller kronisk nyresvigt
med nyrefunktion under angivne eGFR-niveauer.

  1. Langvarig digoxinbehandling (>90 dage) med vedligeholdelsesdosis over 125µg/dag ved eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for digoxinforgiftning hvis plasmakoncentration ikke kontrolleres).
  2. Direkte trombinhæmmere (f.eks. dabigatran) ved eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for blødning).
  3. Faktor-Xa-hæmmere (f.eks. rivaroxaban, apixaban, edoxaban) ved eGFR < 15 mL/min/1.73m2 (risiko for blødning).
  4. NSAID ved GFR < 50 mL/min/1.73m2 (risiko for forværring af nyrefunktion).
  5. Colchicin ved eGFR < 10 mL/min/1.73m2 (risiko for colchicinforgiftning).
  6. Metformin ved eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for lactatacidose).
  7. Mineralokortikoidagonister (fx. spironolakton, eplerenon) hvis eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for livstruende hyperkaliæmi).
  8. Nitrofurantoin ved eGFR < 45 mL/min/1.73m2 (risiko for nitrofurantoin forgiftning).
  9. Bisfosfonater ved eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for akut nyresvigt).
  10. Methotrexat ved eGFR < 30 mL/min/1.73m2 (risiko for Methotrexat forgiftning).

Afsnit F: Gastrointestinal system

  1. Prochlorperazin eller metoclopramid ved parkinsonisme (risiko for forværring af parkinsonistiske symptomer).
  2. PPI ved ukompliceret mavesår i fuld terapeutisk dosis > 8 uger (dosisreduktion eller tidligere ophør eller H2 antagonist vedligeholdelsesbehandling anbefalet).
  3. Lægemidler med tilbøjelighed til at forårsage forstoppelse (f.eks antikolinergika, peroralt jern, opioider, verapamil, aluminium antacida) hos patienter med kronisk forstoppelse, hvor ikke-obstiperende alternativer er tilgængelige (risiko for forværring af forstoppelse).
  4. Perorale ion-jern doser større end 200 mg dagligt (f.eks ferrofumarat> 600 mg / dag, ferrosulfat > 600 mg / dag, ferrogluconat> 1800 mg / dag, ingen evidens for øget jernoptagelse over disse doser).
  5. Kortikosteroider ved anamnese med mavesår eller erosiv oesofagit (risiko for tilbagefald, med mindre samtidig behandling med PPI).
  6. Trombocythæmmere eller AK behandling ved anamnese med Gastric Antral Vascular Ectasia (GAVE, “watermelon stomach”) (risiko for større GI blødning).
  7. Antipsykotika ved dysfagi (øget risiko for aspirationspneumoni).
  8. Megestrol acetat for øget appetit (øget risiko for trombose og død uden evidens for effekt).

Afsnit G: Respirationssystemet

  1. Theophyllin som monoterapi ved KOL (sikrere, mere effektive alternativer, risiko for bivirkninger på grund af et snævert terapeutisk indeks).
  2. Systemiske kortikosteroider i stedet for inhalerede kortikosteroider til vedligeholdelsesbehandling af moderat-svær KOL (unødvendig udsættelse for langsigtede bivirkninger af systemiske kortikosteroider og effektiv inhalationsbehandling er tilgængelig).
  3. Antikolinerge bronkodilatatorer (fx. tiotropium, aclidinium, umeclidinium, glycopyrronium) ved tidligere snævervinklet glaukom (kan forværre glaukom) eller blæreafløbshindring (kan forårsage urinretention).
  4. Benzodiazepiner ved akut eller kronisk respirationssvigt, dvs. pO2 <8,0 kPa ± pCO2> 6,5 kPa (risiko for forværring af respirationssvigt).

Afsnit H: Muskuloskeletale system

  1. Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) fraset selektive COX-2 lægemidler ved tidligere mavesår eller gastrointestinal blødning*, medmindre samtidig PPI eller H2 -antagonist (risiko for recidiv af mavesår).
  2. NSAID ved svær hypertension, dvs. SBT>170 mmHg eller DBT>100 mmHg (risiko for forværring af hypertension).
  3. Langtidsbrug af NSAID (> 3 måneder) til symptomlindring ved slidgigt, hvor paracetamol ikke er forsøgt (simple analgetika foretrækkes og er normalt lige så effektive).
  4. Langtidsbehandling med kortikosteroider ( > 3 måneder) som monoterapi ved rheumatoid arthrit (risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger).
  5. Kortikosteroider (andre end periodiske intraartikulære injektioner ved monoartikulære smerter) ved slidgigt (risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger).
  6. Langtidsbehandling med NSAID eller colchicin (> 3 måneder) ved kronisk urinsyregigt, hvor der ikke er kontraindikation for en xanthinoxidasehæmmer (f.eks. allopurinol, febuxostat) (xanthinoxidasehæmmere er førstevalg som profylakse mod urinsyregigt).
  7. NSAID ved samtidig kortikosteroidbehandling uden PPI profylakse (øget risiko for mavesår).
  8. Perorale bisphosphonater hos patienter med aktuel eller nylig øvre gastrointestinal sygdom, dvs. dysfagi, øsofagitis, gastritis, duodenitis, mavesår, eller øvre gastrointestinal blødning (risiko for recidiv/forværring af øsofagitis, øsofagusulcus, øsofagusstriktur).
  9. Langtidsbehandling med opioider mod slidgigt (manglende evidens for effekt, øget risiko for svære bivirkninger).

Afsnit I: Urogenitale system

  1. Systemiske antikolinerge lægemidler (fx. oxybutynin, tolterodin, trospium) ved demens eller kronisk kognitiv svækkelse (risiko for øget forvirring, agitation).
  2. Systemiske antikolinerge lægemidler (fx. oxybutynin, tolterodin, trospium) ved snævervinklet glaukom (risiko for akut forværring af glaukom).
  3. Systemiske antikolinerge lægemidler (fx. oxybutynin, tolterodin, trospium) for nedre urinvejssymptomer ved benign prostatahyperplasi (BPH) og forhøjet residualurin (>200 ml) (usikker effekt og øget risiko for urinretention ved ældre mænd).
  4. Systemiske antikolinerge lægemidler (fx. oxybutynin, tolterodin, trospium) ved obstipation (risiko for forværring af obstipation).
  5. Alfa-1 alfablokkere undtagen silodosin (fx. alfuzosin, doxazosin, indoramin, tamsulosin, terazosin) ved symptomatisk ortostatisk hypotension eller anamnese med synkope (risiko for at fremkalde recidiverende synkoper).
  6. Mirabegron ved labil eller svær hypertension (risiko for forværring af hypertension).
  7. Duloxetin ved vandladningstrang eller urge inkontinens (duloxetin er kontraindiceret ved stressinkontinens, men ikke ved vandladningstrang eller urge inkontinens).
  8. Antibiotika ved asymptomatisk bakteriuri (ikke indikation for behandling).

Afsnit J: Endokrine system

  1. Sulfonylurinstoffer med lang virkningsvarighed (f.eks. glibenclamid, chlorpropamid, glimepirid) ved type 2-diabetes mellitus (risiko for længerevarende hypoglykæmi).
  2. Thiazolidenedioner (f.eks. rosiglitazone, pioglitazon) ved hjertesvigt (risiko for forværring af hjertesvigt).
  3. Non-selektive Betablokkere ved diabetes mellitus med hyppige hypoglykæmiske tilfælde (risiko for at undertrykke/maskere hypoglykæmisymptomer).
  4. SGLT inhibitorer (fx. canagliflozin, dapagliflozin, empagliflozin, ertugliflozin) ved symptomatisk hypotension (risiko for forværring af hypotension).
  5. Systemiske østrogener ved tidligere brystkræft (øget risiko for recidiv).
  6. Systemiske østrogener ved tidligere venøs tromboemboli (øget risiko for recidiv).
  7. Menopausal hormonbehandling (østrogen plus progestin) ved anamnese med koronarkarstenose, cerebral eller perifær arteriel sygdom (øget risiko for akut arteriel trombose).
  8. Systemiske østrogener uden progestogener hos patienter med intakt uterus (risiko for endometriecancer).
  9. Levothyroxin ved subklinisk hypotyrodisme, fx. normal frit T4, forhøjet TSH men <10 mU/L (ikke evidens for effekt, risiko for iatriogen thyrotoksikose).
  10. Vasopressin analoger (fx. desmopressin, vasopressin) til urininkontinens eller hyppig vandladning (risiko for symptomatisk hyponatriæmi).

Afsnit K: Lægemidler kendt for øget faldrisiko hos ældre

  1. Benzodiazepiner (sløvende, forringer balancen).
  2. Antipsykotika (kan forårsage parkinsonisme).
  3. Vasodilatorer ved vedvarende postural hypotension, dvs. tilbagevendende fald i SBT > 20 mmHg eller DBT>10 mmHg (risiko for synkope, fald)
  4. Hypnotiske Z-drugs, f.eks. zopiclone, zolpidem, zaleplon (kan forårsage forlænget dagtidssedation, ataxi).
  5. Antiepileptisk medicin hos pt. med faldtendens (kan være sløvende).
  6. Førstegenerationsantihistaminer ved pt. med faldtendens (kan være sløvende).
  7. Opioider hos pt. med faldtendens (kan være sløvende).
  8. Antidepressiva hos pt. med faldtendens (kan være sløvende).
  9. Alfablokkere som antihypertensiva hos pt. med faldtendens (kan give ortostatisk hypotension).
  10. Alfablokkere til prostatisme undtagen silodosin hos pt. med faldtendens (kan give ortostatisk hypotension).
  11. Centralt virkende antihypertensiva (kan være sløvende og kan give ortostatisk hypotension).
  12. Antikolinergika til behandling af overaktiv blære eller urge inkontinens (kan være sløvende).

Afsnit L: Analgetika

  1. Anvendelse af perorale eller transdermale stærke opioider (morfin, oxycodon, fentanyl, buprenorphin, diamorfin, metadon, tramadol, petidin, pentazocin) som førstevalgs behandling for mild smerte (WHO’s smertetrappe ikke fulgt).
  2. Brug af regelmæssig (til forskel fra p.n.) opioider uden samtidig laxantia (risiko for svær obstipation).
  3. Langtidsvirkende opioider uden korttidsvirkende opioider til gennembrudssmerter (risiko for vedvarende stærke smerter).
  4. Lidokain (lignocaine) plaster til behandling af kronisk slidgigt (manglende evidens for effekt).
  5. Gabapentinoider (fx. Gabapentin, pregabalin) ved non-neuropatiske smerter (manglende evidens for effekt).
  6. Paracetamol i doser på over 3 g/24 timer hos pt. med dårlig ernæringsstatus, fx. BMI<18 eller kronisk leversygdom (risiko for leverforgiftning).

Afsnit M: Antikolinerg byrde

  1. Samtidig anvendelse af to eller flere stoffer med antikolinerge egenskaber (f.eks. blæreantispasmolytika, tarmantispasmolytika, tricykliske antidepressiva, førstegenerationsantihistaminer) (risiko for øget antikolinerg toksicitet).

SCREENING TOOL TO ACTION THE RIGHT TREATMENT (START)

Afsnit A: Indicerede lægemidler

  1. Hvis der er en klar indikation for et lægemiddel og betragtes hensigtsmæssig ved den enkelte kliniske context og der ikke findes nogen kontraindikation, skal dette startes i dosis og varighed i henhold til gældende guidelines.

Afsnit B: Kardiovaskulære system

  1. Antihypertensiv behandling når det systoliske blodtryk vedvarende er>140 mmHg og/eller det diastoliske blodtryk vedvarende er>90 mmHg undtagen ved moderat-svær skrøbelighed hvor grænsen for behandling er SBT>150 mmHg og DBT>90 mmHg.
  2. Statinbehandling ved dokumenteret tidligere koronar, cerebral eller perifer vaskulær sygdom, medmindre patientens status er terminal eller har moderat-svær skrøbelighed.
  3. Angiotensin converting enzyme (ACE) hæmmere ved koronararterie sygdom.
  4. Betablogger ved symptomatisk koronararterie sygdom.
  5. ACE-hæmmere ved hjertesvigt med reduceret EF (HFrEF).
  6. Kardioselektive betabloggere (bisoprolol, nebivolol, metoprolol or carvedilol) ved stabil hjertesvigt med reduceret EF (HFrEF).
  7. Mineralokortikoidantagonister (spironolacton, eplerenon) ved hjertesvigt uden svær nyreinsufficiens, dvs. eGFR>30 ml/min/m2.
  8. SGLT2-hæmmere (canagliflozin, dapagliflozin, empagliflozin, ertugliflozin) ved symptomatisk hjertesvigt med eller uden reduceret EF uanset samtidig diabetes.
  9. Sacubitril/valsartan ved hjertesvigt med reduceret EF (HFrEF) med vedvarende hjertesvigtssymptomer trods optimal dosis af ACE-hæmmere eller Angiotensinreceptorblokkere (Sacubitril/valsartan erstatter ACE-hæmmer eller Angiotensinreceptorblokker).
  10. Betablokker ved kronisk AFLI med ukontrolleret frekvens.
  11. Intravenøs jern ved symptomatisk hjertesvigt med reduceret EF (HFrEF) og jernmangel.

Afsnit C: Koagulationssystemet

  1. Vitamin K antagonister, direkte trombin inhibitorer eller faktor Xa hæmmere ved kronisk eller paroksystisk AFLI.
  2. Trombocythæmmere (acetylsalicylsyre, clopidogrel, prasugrel, ticagrelor) ved anamnese med koronar, cerebral eller perifær arteriesygdom.

Afsnit D: Centralnervesystemet

  1. L-DOPA eller en dopamin agonist ved idiopatisk parkinsons sygdom med funktionel forringelse og deraf resulterende handicap.
  2. Ikke-TCA antidepressive lægemidler ved svær depression.
  3. Acethylcholinesterase hæmmere (fx. Donepezil, rivastigmine, galantamine) ved mild-moderat alzheimers demens
  4. Rivastigmin ved Lewy Body Demens eller Parkinsons Demens.
  5. Selektiv serotonin reuptake inhibitor (eller SNRI eller pregabalin hvis SSRI er kontraindiceret) ved vedvarende alvorlig angst der interfererer med den ældres uafhængighed og livskvalitet.
  6. Dopamin agonist (ropinirol eller pramipexol eller rotigotin) ved Restless Legs Syndrome, når jernmangel og svær nyresvigt (dvs. eGFR<30 ml/min/m2) er udelukket.
  7. Propranolol ved essentiel tremor der påvirker funktionsniveauet.

Afsnit E: Nyrerne

  1. 1-alfa-hydroxycholecalciferol eller calcitriol tilskud ved svær kronisk nyreinsufficiens (dvs. eGFR<30 ml/min/m2) med hypocalcæmi (albuminkorrigeret se-Ca < 2,10 mmol/ml) og associeret sekundær hyperparathyrodisme.
  2. Fosfatbinder ved svær kronisk nyresygdom (dvs. eGFR<30 ml/min/m2) hvis se-fosfat vedvarende er over 1,76 mmol/ml (5,5 mg/dl) trods overholdt nyrediæt.
  3. Erythopoietin analog ved svær kronisk nyresygdom (dvs. eGFR<30 ml/min/m2) med symptomatisk anæmi der ikke skyldes hæmatin eller jernmangel for at opretholde hæmoglobin 10 til 12 g/dl.
  4. Angiotensinreceptorblokker eller ACE-hæmmer ved kronisk nyresygdom med proteinuri, dvs. urin-albumin over 300 mg/24 timer.

Afsnit F: Gastrointestinalsystem

  1. Protonpumpehæmmere ved svær Gastro-oesophagal reflux syndrom eller peptisk striktur der kræver dilatation.
  2. Protonpumpehæmmere ved opstart af lavdosis acetylsalicylsyre og tidligere anamnese med mavesår eller refluxoesophagit.
  3. Protonpumpehæmmere ved korttidsbehandling (<2 uger) eller langtidsbehandling (>2 uger) med NSAID.
  4. Fiber supplement (fx. klid, ispaghula, methylcellulose, sterculia) ved divertikulose og tendens til forstoppelse.
  5. Osmotisk virkende laksantia (fx. lactulose, macrogol, sorbitol) ved kronisk vedvarende idiopatisk eller sekundær benign obstipation.
  6. Probiotika ved antibiotikabehandling hos patienter som ikke er immunkompromitteret eller svært svækket til forebyggelse af Clostridium difficile associeret diarre.
  7. Helicobacter pylori eradikations kur ved H. pylori associeret ulcussygdom.

Afsnit G: Respirationssystemet

  1. LAMA (fx. tiotropium, aclidinium, umeclidinium, glycopyrronium) eller LABA (fx. bambuterol, formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol) ved symptomatisk KOL svarende til GOLD 1-2 eller astma.
  2. Regelmæssig inhaleret kortikosteroid (fx. beclomethasone, budesonide, ciclesonide, fluticasone, mometasone) ved moderat til svær astma eller KOL svarende til GOLD 3-4, hvor FEV1 < 50% af forventet og gentagne exacerbationer nødvendiggør behandling med orale kortikosteroider.
  3. Hjemmeilt ved dokumenteret kronisk hypoxæmi (dvs pO2 < 8,0 kPa eller 60 mmHg eller SaO2 < 89%).

Afsnit H: Muskuloskeletale system

  1. Disease-modifying anti-rheumatic drug (DMARD) ved kronisk, aktiv, invaliderende leddegigt.
  2. Bisphosphonater, D-vitamin og kalk hos patienter i langtidsbehandling med systemiske kortikosteroider for at forebygge steroid-induceret osteoporose.
  3. D-vitamin og kalktilskud hos patienter med kendt osteoporose og/eller tidligere lavenergifrakturer og/eller Bone Mineral Density (BMD) T-score < -2,5 flere steder.
  4. Antiresorptiv eller anabolsk behandling (fx. bisphosphonat, teriparatide, denosumab) hos patienter med dokumenteret osteoporose (BMD T-score<-2,5 et eller flere steder) og/eller tidligere lavenergifrakturer, hvor ingen farmakologisk eller klinisk kontraindikation findes, såsom forventet dårlig 1 års restlevetid.
  5. D-vitamintilskud hos ældre med bekræftet 25-hydroxycolecalciferol (< 20 micrograms/L, < 50 nmol/L) som er bundet til hjemmet eller har faldtendens eller har osteopeni (BMD T-score < -1 men > -2,5).
  6. Antiresorptiv behandling efter seponering af mindst to doser denosumab (rebound øgede markører for knogleomsætning, BMD tab og øget risiko for vertebral fraktur efter seponering af denosumab).
  7. Xanthine-oxidase hæmmere (fx. allopurinol, febuxostat) ved tilbagevendende episoder med urinsyregigt.
  8. Folinsyre tilskud hos patienter der tager methrotrexat.

Afsnit I: Urogenital system

  1. Selektive Alfa-1 receptor blokker (fx. tamsulosin, silodosin) ved LUTS relateret til benign prostatahyperplasi, hvor prostatektomi ikke er vurderet nødvendig eller sikkert.
  2. 5-alfa reductase hæmmer (fx. finasteride, dutasteride) ved LUTS relateret til benign prostatahyperplasi, hvor prostatektomi ikke er vurderet nødvendig eller sikkert.
  3. Topikal vaginal østrogen eller vaginal østrogenpessar ved symptomatisk atrofisk vaginitis.
  4. Topikal vaginal østrogen eller vaginal østrogenpessar hos kvinder med recidiverende UVI.
  5. Phosphodiesterase type-5 inhibitorer (fx. avanafil, sildenafil, tadalafil, vardenafil) ved persisterende erektil dysfunktion.

Afsnit J: Endokrine system

  1. ACE inhibitor eller angiotensinreceptorblokker (hvis ACE-hæmmere ikke tåles) ved diabetes med nyrepåvirkning dvs. urinstix med proteinuri eller mikroalbuminuri (>30 mg/24 timer) med eller uden serum-biomarkører tydende på svær nyreinsufficiens (eGFR<30 ml/min/m2).

Afsnit K: Analgetika

  1. Højpotente opioider i moderat-svær non-artritis smerter hvor paracetamol, NSAID eller lavpotent opioider ikke er hensigtsmæssige til smertegraden eller har været ineffektive.
  2. Laksantia hos patienter som tager opioider regelmæssigt, dvs. ikke p.n. forbrug.
  3. Topikal 5% lidokain (lignocain) plaster til lokaliserede neuropatiske smerter, fx. post-herpes neuralgi.

Afsnit L: Vacciner

  1. Årlig influenzavaccination.
  2. Pneumokok vaccination mindst en gang efter nationale guidelines.
  3. Varicella zooster vaccine efter nationale guidelines.
  4. SARS-CoV2 vaccine efter nationale guidelines.

Referencer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like