Reernæringssyndrom eller Refeeding syndrome er et syndrom der opstår ved for hurtig ernæring af underernæret person.
Ætiologi
For hurtig ernæring fører til aktivering i glykolysen, der forbruger i forvejen udtømt thiaminlager. Dette fører til dannelse af laktat og derved laktat acidose. Insulin aktiveres, hvilket skubber elektrolytter ind i celler, og der opstår hypokaliæmi, hypomagnesiæmi og hypofosfatæmi. Der opstår også natrium- og væskeretention, hvilket kan føre til lungeødem. Manglen på thiamin kan medføre Wernickes encephalopati.
Risikofaktorer: Risikofaktorer er lav BMI, ultilsigtet vægttab, mindre kostindtag over dage, alkohol- og stofmisbrug, hypofosfatæmi, hypokaliæmi, hypomagnesiæmi.
Risikopatienter: Risikopatienter er ældre, alkoholikere, cancerpatienter, korttarmssyndromspatienter.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypofosfatæmi) eller symptomer der opstår dage efter intensivering i ernæring.
Der skelnes mellem manifest og imminent (latent) Reernæringssyndrom. Imminent Reernæringssyndrom er når der indenfor 3 dage fra opstart af ernæring sker fald i p-fosfat på mere end 30% fra baseline, fald til p-fosfat <0,6 eller til under normalnivau for to vilkårlige elektrolytter. Manifest Reernæringssyndrom kaldes ethvert skift i elektrolytniveauer kombineret med typiske kliniske symptomer på Reernæringssyndrom inden for 3 dage efter opstart af ernæring.
Man bør risikostratificere indlagte patienter ift. deres risiko for udvikling af reernæringssyndrom, hvis ernæringen skal intensiveres under indlæggelsen. Her inddeles i Mindre risiko, Stor risiko og Meget stor risiko.
Symptomer: Kan være mangefoldige og komme fra mange organsystemer.
Paraklinisk: Typisk ses hypofosfatæmi, hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Monitoreres med daglig væske og infektionstal + Mg + Fosfat.
EKG: Bør foretages daglig for at monitorere for elektrolytforstyrrelser der påvirker EKG.
Man bør tage daglig vægt, for at holde øje med væskeretention.
Behandling
Ved risiko for reernæringssyndrom skal pt. startes op i Thiamin i.v. 200 mg dgl. i mindst 5 dage. Desuden Multivitamin 1 tabl. dgl. Start forsigtig op i ernæring og væsketerapi. Vælg Ringeracetat fremfor isoton NaCl ved væsketerapi.
Nedenunder ses den generelle tilgang til håndtering af reernæringssyndrom afhængig af risikoprofil.
Nedenunder ses forslag til individuel behandling, hvor hastighederne for reernæring og væsketerapi tilpasses risikoprofil.
Jerninfusion: Man bør undgå opstart af jerninfusion, da det kan give hypofosfatæmi.
Yderligere litteratur
Guidelines
DSKE har udgivet en retningslinje for behandling af reernæringssyndrom.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Klinisk retningslinje: Refeeding syndrom (DSKE 2023)
- Emilie Aubry, Natalie Friedli, Philipp Schuetz, Zeno Stanga. Refeeding syndrome in the frail elderly population: prevention, diagnosis and management (Review). Clinical and Experimental Gastroenterology 2018:11 255–264.
- Janssen, G., Pourhassan, M., Lenzen-Großimlinghaus, R. et al. The Refeeding Syndrome revisited: you can only diagnose what you know. Eur J Clin Nutr 73, 1458–1463 (2019)
doi:10.1038/s41430-019-0441-x. - Anorexia nervosa in adults and adolescents: The refeeding syndrome (Uptodate)
- Sparre-Sørensen, Maja & Midttun, Mette. (2015). The refeeding syndrome in geriatric patients. European Geriatric Medicine. 6. 10.1016/j.eurger.2015.05.011.
- Carol Rees Parrish et al. Much Ado About Refeeding. NUTRITION ISSUES IN
GASTROENTEROLOGY, SERIES #23. - Refeeding Syndrom (RFS) – indlagte patienter (voksne 16 år eller ældre) (Region Sjælland)
