Alkoholabstinenser er symptomer der opstår ved ophør af alkoholmisbrug.
Ætiologi
Ved langvarig alkoholoverforbrug kan der ved pludselig ophør opstå ubehagelige symptomer på uro og andre abstinenssymptomer, der i yderste konsekvens kan udvikle sig til delirium tremens. I princippet kræver abstinenser at man enten ikke har indtaget alkohol (er abstinent) eller har indtaget markant mindre end habituelt. Det opstår sjældent efter 72 efter alkoholophør, hvis ikke der har været abstinenser forinden.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres typisk ved abstinensscore, relevant anamnese med alkoholoverforbrug og pludseligt ophør og ingen eller lav promille.
Score | Puls | Temp | Motorisk uro | Sved | Tremor | Orientering | Angst | Hallucinationer | Opkastninger |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
0 | <90 | <37 | Ingen | Normal | Ingen | Klar | Ingen | Ingen | Nej |
1 | 90-110 | 37,1-37,5 | Indre uro/anspændt | Huden varm/fugtig | Konstant let | I egne data, ikke i tid og sted | Let angst | Periodisk struktureret | Ja |
2 | >110 | 37,6-38,5 | Omkringfarende/pillende | Lokaliserede svedperler | Konstant grov | I egne data, ikke i tid og sted | Frygt, panik | Periodisk ustruktureret | |
3 | >38,6 | Hele kroppen våd | Ikke i egne data, tid og sted | Konstante, uafledelige | |||||
4 | Desorienteret | Konstante, uafledelige |
Symptomer: Symptomer er uro, svedende, rysten, besværet gang, høj puls, søvnproblemer, kvalme, opkast, agitation, kramper, angst, hallucinationer, funktionsnedsættelse og ubehag.
Behandling
Abstinenser vil typisk blive behandlet med Klopoxid efter et skema. Nedenstående skema er et eksempel hvor man doserer efter abstinensscore. Man behandler indtil abstinensscore kommer under 4.
Score | Abstinensgrad | Symptomer | Dosis |
---|---|---|---|
4-7 | Grad 1: Let abstinens tilstand | Almen utilpashed, uro, rastløshed, hjertebanken, tremor, svedudbrud, søvnbesvær og ofte angst. | 25 mg x 4 dgl. + p.n. |
7-12 | Grad 2: Svær abstinens, truende delirium tremens | Grad 1 + hallucinationer (ofte kryb og smådyr) | 50 mg x 4 dgl. + p.n. |
>12 | Grad 3: Fuldt udviklet delirium tremens | Grad 2 + desorientering og bevidsthedsplumring | 50 mg x 4 dgl. + p.n. |
Hvis pt. har forhøjet promille, kan man regne frem til hvornår pt. har en promille under 1. Normalt forbrænder en pt. ca. 0,1 promille pr. time, men alkoholikere forbrænder 0,2-0,3 promille pr. time. Hvis promille er 2,8, vil det således tage 6-9 timer for at komme ned på promille på 1, hvor der kan gives Klopoxid fra.
I primærsektoren varetages abstinensbehandling typisk på et misbrugscenter, mens det ved svære abstinenser som udgangspunkt vil blive behandling på FAM eller en psykiatrisk afdeling.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.