Hypermagnesiæmi er en elektrolytforstyrrelse, hvor der ses forhøjet magnesium (Mg) i blodet.
Ætiologi
Skyldes oftest nyresvigt og samtidig indtag af magnesium, hvilket vil føre til en ophobning af magnesium i blodet, da det ikke kan udskilles. Desuden kan hypermagnesiæmi ses ved acidose, rhabdomyolyse og ekstracellulær volumendepletering.
Nyrerne er vigtige for udskillesen af magnesium og den eneste regulator af magnesium-niveauet i kroppen. Derfor vil nyresvigt kunne føre til hypermagnesiæmi selv ved almindelige doseringer af magnesium-holdig medicin.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved en blodprøve der viser p-magnesium > 1,10 mmol/l. Det kan inddeles i:
- Let hypermagnesiæmi: p-Mg 1,10-1,90 mM
- Moderat hypermagnesiæmi: p-Mg 2,0-2,4 mM
- Svær hypermagnesiæmi: p-Mg>2,4 mM
Symptomer: Eksempler på symptomer er muskelsvækkelse, somnolens, kvalme, flushing, hovedpine, sløvhed og svækkede reflekser. Som udgangspunkt er hypermagnesiæmi asymptomatisk indtil p-Mg>2,0. Det kan føre til koma, respirationsparalyse og hjertestop, men kun ved udtalt hypermagnesiæmi (p-Mg>2,5).
Paraklinik: Man bør kontrollere andre elektrolytter, idet hypermagnesiæmi kan føre til hypocalcæmi, hyperkaliæmi og lav PTH.
EKG: Der bør tages et EKG. Der kan blandt andet ses bradykardi og andre EKG forandringer.
Behandling
Ved let hypermagnesiæmi hvor der ingen symptomer er, skal det ikke behandles, udover den udløsende årsag. Det er almindeligt ved sygehusindlæggelser at der ses hypermagnesiæmi, som følger nyrefunktionen. Ved andre samtidig elektrolytforstyrrelser, skal disse korrigeres.
Ved moderat-svær hypercalcæmi kan man give i.v. Calcium, der reducerer p-Mg. I udtalte tilfælde kan man overveje dialyse.
Yderligere litteratur
Guidelines
UpToDate har en guideline om udredning og behandling af hypermagnesiæmi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
