Frontotemporal demens (FTD)

Frontotemporal demens er en form for demens, hvor især frontallapperne eller den forreste del af temporallapperne er ramt. Det kaldes også for pandelapsdemens.

Se også:

Ætiologi

Frontotemporal demens ses især hos yngre, det er faktisk den hyppigste årsag til demens for personer under 60 år. Der findes flere subtyper af frontotemporal demens, herunder en adfærdsmæssig variant (bvFTD) og en semantisk form (semantisk demens, lvFTD). Der er et overlap mellem frontotemporal demens og ALS. Tilstanden kan være arvelig.

Skuespilleren Bruce Willis fik i 2022 som 67-årig konstateret afasi, der senere viste sig at være frontotemporal demens.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles typisk på baggrund af McKhann 2001 kritierier. Adfærdsvarianten stilles på baggrund af Rascovsky 2011 kritierier. Herudover skal demenskritierier være opfyldt.

Symptomer: Har ofte en snigende debut og progression ses gradvist. Der ses typisk gradvis ændringer i sprog, adfærd og personlighed. Der kan fx. ses nedsat sprogproduktion eller taletrang. Styringsfunktioner ses markant og ofte tidligt. Indlæring og hukommelse vil ofte være bevaret langt ind i forløbet. Der ses sjældent apraksi, visio-konstruktionelle problemer, hallucinationer, vrangforestillinger eller depression.

Billeddiagnostik: Vil ofte vise frontal og asymmetrisk atrofi.

Tolkning af spinalvæskeprøver (Kilde: Uddrag fra tabel ved UFL)

Behandling

Der findes ikke nogen medicinsk behandling af frontotemporal demens. Kolinesterasehæmmere og memantin anvendes ikke ved frontotemporal demens, med mindre der samtidig er Alzheimers demens, Lewy Body demens eller Parkinsons demens. Der findes ej heller anden medicinsk behandling. Den primære behandling er derfor psykosociale tiltag.

Prognose

Ved diagnosetidspunktet er forventet restlevetid som regel 7-13 år.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *