Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ sygdom der giver anledning til bevæge- og gangforstyrrelser.
Ætiologi
Parkinsons sygdom er en neurodegenarativ lidelse (den næsthyppigste efter Alzheimers demens), der især rammer ældre, typisk efter 60 år. Dette fører til mangel på dopamin, hvilket giver bevægeforstyrrelserne. Med tiden kan der også opstå mangel på Acetylcholin. Desuden vil nogle udvikle Lewy bodies i hjernen, hvilket forklarer Parkinsons demens i ca. en tredjedel tilfælde. Det er en alfa synuclein sygdom ligesom Lewy Body demens og Multipel system atrofi.
Sygdommen er opkaldt efter den britiske apoteker James Parkinson, der beskrev symptomer på sygdommen i 1800-tallet.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af diagnostiske kriterier.
Symptomer: Hviletremor, rigiditet, balancebesvær, langsomme og træge bevægelser (bradykinesi). Gangen er trippende og tøffende. Der kan ses urininkontinens og ortostatisme og med tiden kan man udvikle demens (ca. hver 3. udvikler demens). En del har søvnforstyrrelser. Tremor starter stort set altid unilateralt, og kan med tiden blive bilateralt. Hovedtremor ses sjældent.
Billeddiagnostik: Udredes ofte med DAT-SPECT scanning, der måler dopaminerge neuroners aktivitet.
Behandling
Behandles med antiparkinsonmidler, hvilket typisk ordineres af neurologer. Dosis optitreres nøje, idet for meget medicin kan give dyskinesier og andre bivirkninger. Det er vigtigt at medicinen tages på samme tidspunkter i døgnet.
Antipsykotika skal helst undgås grundet risiko for ekstrapyramidale bivirkninger, men hvis det skal anvendes er Quetiapin ofte 1. valg.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
