Reumafaktor (RF)

Reumafaktor (RF) er en reumatologisk blodprøve, der især anvendes sammen med Anti-CCP til udredning for Reumatoid Artrit (RA).

Indikationer

Ved klinisk mistanke til reumatoid artrit sammen med Anti-CCP.

Baggrund

Reumafaktor er en del af reumaprøverne, men som andre reumatologiske blodprøver kun relevant ved klinisk mistanke til reumatologisk sygdom, ikke som screeningsblodprøve. Det giver ikke mening at kontrollere reumafaktor, med undtagelse af hvis der er mistanke til at den kun er forhøjet grundet infektion. Man kan ikke bruge RF til at monitorere sygdomsudvikling af reumatoid artrit.

Tolkning

Reumafaktor har en meget dårlig specificitet og sensitivitet – specificiteten er 85% og sensitivitet 69%. Ved Reumatoid artrit kan RF være forhøjet, men normal RF udelukker ikke Reumatoid artrit (kun 25% med reumatoid artrit har forhøjet RF). RF kan være forhøjet som normalt fund, specielt hos ældre. Den ses også forhøjet hos mange tilstande, udover reumatoid artrit også bl.a. ved Sjögrens syndrom, SLE, vaskulitter og infektioner. Jo højere RF, desto højere specificitet for reumatoid artrit.

Hvis der både er forhøjet RF og Anti-CCP øger dette sandsynligheden for at have reumatoid artrit, og hvis begge er negative er sandsynligheden for reumatoid artrit lav.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *