Artritis urica

Artritis urica eller urinsyregigt er en krystalartrit.

Ætiologi

Skyldes ophobning af urinsyrekrystaller i led, hvilket giver anledning til inflammation, hævelse og svære smerter. Rammer ofte storetåens grundled og kaldes her for Podegra. I starten af lidelsen ramems ofte kun få led, men med årene kan flere led blive ramt. Et forhøjet uratniveau, enten grundet øget produktion eller nedsat udskillelse, øger risikoen for artritis urica.

Alkoholforbrug og et højt kødindtag øger risikoen for et anfald af artritis urica. Andre udløsende faktorer kan være kulde, akut svær sygdom, traume, kirurgi, dehydrering, vacination samt ændring i uratsænkende behandling.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres ofte udfra klinisk udseende, hvor der typisk ses et enkelt led med hævelse, rødme, varme og stærke smerter. Ofte ses thopi der er næsten diagnostisk for arthritis urica. For at stille diagnosen med sikkerhed skal der udtages ledvæske og ved mikroskopi kunne findes uratkrystaller og leukocytter.

Symptomer: I starten rammes kun et enkelt led, men med årene progredierer sygdommen til flere led. Leddet ses hævet, rødt, varmt og ømt. Der kan ses tophi.

Paraklinisk: Blodprøver kan vise forhøjet CRP og leukocytter og evt. forhøjet P-urat. Normal P-urat udelukker ikke urinsyregigt, idet det hyppigt er normal eller lav under et anfald. Man kan sagtens have CRP 3-400 og feber. Forhøjet P-urat kan være normalt, idet 80% med hyperurikæmi aldrig får klinisk AU.

Podegra

Behandling

Behandling inddeles i anfaldsbehandoing og profylaktisk behandling.

Anfaldsbehandling: Anfaldsbehandling kan være NSAID, Prednisolon eller Colchicin. Alternativ kan man vælge Colchicin. Man vil typisk give Prednisolon 25-37,5 mg dgl., Ibuprofen 600 mg x 3 eller Colchicin 0,5 mg x 1-3 i 7-10 dage. Ved ældre er NSAID kontraindiceret.

Profylaktisk behandling: Ved flere anfald kan vælges profylaktisk behandling. Her kan man vælge Allopurinol og Colchicin. Man må godt starte behandlingen under et anfald. Typisk vil man starte Allopurinol 100 mg x 1, herefter dosisøgning.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *