TnT

Troponin T (TnT) er en hjertemarkør, der er en markør for myokardieskade.

Indikationer

Tages ved mistanke til AKS. Har også været anvendt som prognostisk markør, fx. ved COVID-19.

Baggrund

Den anvendes især ved udredningen for AKS. Der er mange andre tilstande der kan give TnT udslip, herunder AFLI, COVID-19, hjertesvigt, takyarytmier, sepsis, myokardit, hjerteklapsygdomme, aortadissektion, lungeemboli, pulmonær hypertension, nyreinsufficiens, apopleksi og mange flere tilstande.

I praksis tages TnT ved mistanke til AKS ved ankomsten til sygehuset og igen 3 timer senere, såfremt symptomvarighed har været under 3 timer. Man kan ikke udelukke AKS på baggrund af én TnT-værdi, hvis symptomvarighed har været under 3 timer.

Tolkning

Der kan anvendes følgende cut-off-værdier, men disse kan variere:

KønCut-off-værdi
Mænd19 ng/L
Kvinder10 ng/L

Man vil ofte også vurdere om der er dynamik mellem de to TnT-værdier, hvilket afgøres udfra om TnT stiger med mere end en vis procentdel, typisk 20%. Dette kan dog variere afhængig af hvilket essay for troponiner der anvendes.

Hvis forhøjet og med dynamik kan det være tegn på AKS, hvilket skal vurderes i sammenhold med klinik og evt. EKG forandringer. Forhøjet TnT kaldes også for Troponisme.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *