Fidaxomicin er antibiotika der anavendes til Clostridium Difficile infektioner.
Præparatvalg
Fidaxomicin findes som tabletter og oral mikstur.
Indikationer
Fidaxomicin er indiceret til behandling af Clostridium Difficile og betragtes som andetvalg efter Vancomycin.
Dosering
Kan doseres på to måder. Enten som 200 mg x 2 dgl. i 10 dage eller 200 mg x 2 dgl. i 5 dage, herefter hver 2. dag på dag 7-25), altså totalt i 25 dage.
Nedsat nyrefunktion
Skal ikke justeres ved nedsat nyrefunktion.
Knusning
Kan knuses og opslemmes i vand.
Farmakologi
Fidaxomicin er smalspektret antibiotika der virker specifikt mod Clostridium Difficile. Det har i studier vist sig at reducere risikoen for recidiv sammenlignet med Vancomycin. Det er et lokaltvirkende makrolid, der hæmmer RNA syntesen ved bakteriel RNA-polymerase.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
De hyppigste bivirkninger er kvalme, obstipation og opkast.
Overdosering
Der er ikke nogen erfaringer med overdosering, men i tilfælde heraf anbefales understøttende behandling.
Seponering
Kan seponeres umiddelbart. Bør seponeres når infektion er færdigbehandlet.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Fidaxomicin som Dificlir.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.