Akut colitis er en akut præsentation af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), her specielt colitis ulcerosa. Når colitis ulcerosa er årsagen kaldes det også akut svær colitis ulcerosa (ASUC).
Ætiologi
Akut colitis er en akut præsentation af IBD, herunder især colitis ulcerosa. Det kan ses både ved debut af sygdommen og senere i forløbet. CMV kan også udløse colitis ulcerosa, hvorfor man typisk screener for dette.
Udredning & diagnostik
Diagnosen Akut colitis stilles på baggrund af modified Truelove and Witts criteria. Her stilles diagnosen ved mindst 6 daglige blodige afføringer, systemisk påvirkning og mindst en af følgende: temp.>37,8, puls>90, hæmoglobin<6,5 eller CRP>30. Akut colitis er som udgangspunkt altid indlæggelseskrævende.
Mild | Moderat | Svær | |
---|---|---|---|
Blodige afføringer dgl. | < 4 | 4-5 | >=6 |
Puls | <90 | < 90 | >90 |
Temperatur | Normal | Normal | Feber |
Hæmoglobin | Normal | Nedsat | Nedsat (<75% af ref.værdi) |
CRP | Normal | Forhøjet | Forhøjet |
Symptomer: Typisk hyppige blodige diarreer, mavesmerter og feber. Mavesmerter bør give anledning til undersøgelse for komplikationer, idet colitis ulcerosa som udgangspunkt kan give koliksmerter, men ellers ikke smerter (det er en mucosal sygdom).
Paraklinik: Som udgangspunkt anæmiblodprøver, væsketal, infektionstal og levertal, typisk også magnesium. Man bør også screene for CMV infektion. Man anvender ikke fæces-calprotectin ved akut colitis. Hypomagnesiæmi og hypokaliæmi er risikofaktor for toksisk megacolon.
Mikrobiologi: Fæces undersøges for tarmpatogene bakterier og clostridium difficile. Clostridium difficile er hyppigt ved akut colitis.
Afføringsskema: Vil man typisk føre med antal afføringer, type og hvorvidt de er blodige.
Billeddiagnostik: CT oversigt over abdomen anvendes på vid indikation, specielt ved meteorisme, smerter/ømhed eller forværring, obs colondilatation (toksisk megacolon med dilataion>5,5 cm), tarmperforation og udbredning af sygdommen.
Endoskopi: Ved mistanke til akut colitis vil man typisk udføre subakut sigmoideoskopi mhp. at bekræfte diagnose, biopsi og vurdering af sværhedsgrad. Man vil typisk ikke udføre fuld koloskopi grundet risiko for perforation.
Behandling
Ved akut colitis vil man typisk starte behandling med steroider og så evaluere behandlingsrespons på dag 3. Såfremt utilstrækkelig behandlingsrespons vurderes i samarbejde mellem gastromedicinere og kirurger enten rescuebehandling med infliximab eller kirurgi. Hvis der vælges rescuebehandling vil man ved behandlingssvigt på dag 4-7 typisk vælge kirurgi.
Steroider: Steroider er hjørnestenen i behandling af akut colitis. Det anbefales at give 80 mg Methylprednisolon (Solu-medrol) dgl., fx. 40 mg x 2 dgl. Der skal startes kalk og d-vitamin og holdes øje med blodsukker. Behandlingsrespons kan vurderes på 3. dagen, hvor færre dgl. afføringer, mindre blodtilblanding og mere fast konsistens betyder der er behandlingsrespons, mens mange afføringer og fortsat forhøjet CRP tyder på manglende behandlingssvigt. Der findes forskellige scoresystemer til at vurdere behandlingsrespons på dag 3, herunder Travis indeks, Ho indeks og Lindgren score. Behandlingsrespons inddeles i følgende:
- Komplet respons: Højst 3 afføringer dgl. uden blod og normalisering af CRP på dag 5-7. Disse patienter kan herefter udtrappes af steroid.
- Partielt respons: Fald i antal blodige afføringer, mere formet afføring og fald i CRP. Her overvejes især rescuebehandling.
- Insufficient respons: Uændret antal blodige afføringer og intet fald i CRP. Her overvejes typisk kirurgi eller rescuebehandling.
Væsketerapi: Man skal overveje supplering af i.v. væske ved behov. Man vil typisk give 2-3 liter i.v. væske det første døgn.
Antibiotika: Gives kun ved mistanke til bakteriel infektion eller bakteriel translokation. Antibiotika påvirker ellers ikke forløbet af akut colitis. Ved samtidig clostridium difficile behandles med peroral Vancomycin.
Smertestillende: NSAID er kontraindiceret til IBD patienter. Det kan være nødvendig med opioider, men er faresignal hvis det er nødvendig og bør give anledning til vurdering af behov for CT scanning. Opioider og buscopan kan give colon dilitation.
Blodtransfusion: Overvejes iht. alm. transfusionsgrænser.
Antiviral behandling: Ved påvist CMV vil man overveje behandling med antiviral behandling (Ganciclovir og Valganciclovir), typisk i samarbejde med infektionsmedicinere.
Tromboseprofylakse: IBD patienter har 2-3x øget risiko for venøse tromber, hvorfor man skal overveje profylaktisk AK-behandling under indlæggelsen. Man kan ikke anvende DOAK ved inflammatoriske tarmtilstande. Man vil typisk anvende LMH, fx. Fragmin 5.000 IE dgl.
Biologisk behandling: Ved manglende respons af steroider kan overvejes rescue infliximab, hvor man typisk giver 5 mg/kg. Behandling med biologisk behandling eller kirurgi vurderes typisk af gastromedicinere sammen med kirurger.
Kirurgi: I nogle tilfælde vil man udføre kolektomi og anlæggelse af ileostomi ved behandlingssvigt eller komplikationer.
Komplikationer
Akut colitis kan give komplikationer ifa. toksisk megacolon eller tarmperforation. Disse komplikationer kræver akut operation.
Prognose
En tredjedel med colitis ulcerosa vil opleve svigt på glukokortikoid-behandling. Svær/fulminant colitis ulcerosa kan have en mortalitet på op til 50%, mens det ved tidsmæssig korrekt iværksat kirurgi sænkes til 1%.
Yderligere litteratur
Guidelines
DSGH har udgivet en guideline for håndtering af akut colitis ulcerosa.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.