Nekrotiserende fasciitis eller Nekrotiserende bløddelsinfektioner (NSTI) er en alvorlig dybereliggende infektion, der kan være livstruende hvis ikke der sættes behandling ind. Kaldes i lægmandssprog også for infektion med kødædende bakterier.
Ætiologi
Nekrotiserende fasciitis er en tidskritisk infektion, der medfører vævsdestruktion, systemisk toksicitet og en høj mortalitet. Det er afgørende for prognosen med tidlig erkendelse af diagnosen og efterfølgende kirurgisk intervention og antibiotisk behandling. Incidensen af nekrotiserende fasciit er mellem 0,3-15 pr. 100.000.
Ved nekrotiserende fasciit spreder infektionen sig langs fascien, fordi der her er relativ dårlig blodforsyning. Af samme grund er det mere sjældent at muskler involveres. Ofte ses der stærke smerter, før der kan erkendes rødme, fordi den ikke har spredt sig helt ud til huden endnu. Forløbet starter altså ofte med stærke smerter, så rødme og til slut nekrose. I halvdelen af tilfældende er der ikke nogen tydelig indgangsport. Her kan spredningen være sket hæmatogent, f.eks. fra en symptomatisk eller asymptomatisk halsbetændelse. Det kan også være sket ved et stump traume eller muskelbelastning.
Der skelnes mellem monobakteriel og polybakteriel nekrotiserende fasciitis. Den polybakterielle type (type I) skyldes infektion med flere bakterier, heraf både anaerobe og aerobe bakterier, på én gang. Når man isolerer bakterier fra disse infektioner, ses ofte mindst en af de anaerobe bakterier E. coli, Enterobacter, Klebsiella eller Proteus samt en eller flere fakultative anaerobe streptokokker (andre end GAS). Den monobakterielle type (type II) skyldes ofte infektion med Gruppe A streptokokker, andre betahæmolytiske streptokokker eller S. aureus. Den polybakterielle type forekomer hyppigt ved ældre komorbide patienter, der ofte har diabetes mellitus. Den monobakterielle type forekommer i alle aldre og uden komorbiditet.
Fournier gangren er en form der ofte skyldes infektion med en af E. coli, Klebsiella, enterokokker samt med bacteroider, fusobacterium, clostridier, anaerobe og mikroaerofiliske streptokokker.
Risikofaktorer for nekrotiserende fasciit er: Diabetes mellitus, Traume, både penetrerende og stumme traumer, Skoldkoppeinfektion, Insektbid, Narkotikamisbrug, Nylig kirurgi, Hæmorider, HIV infektion, Malignitet, Fedme, Alkoholisme, Fødsler, Anvendelse af SGLT2 inhibitorer.
Udredning & diagnostik
Nekrotiserende fasciitis bør mistænkes ved rødme, varme, hævelse og stærke smerter der ofte opstår i underekstremiteterne, men sagtens kan opstå andre steder på kroppen. Det afgørende for mistanken til diagnosen er tidsudviklingen. En hurtig udvikling og meget stærke smerter gør, at man bør mistænke nekrotiserende fasciit og ikke differentialdiagnoser. Der kan være samtidig feber, krepitus, bullae eller nekrotisk væv.
Behandling
Ved mistanke kræves akut ortopædkirurgisk vurdering mhp. at stille den endelige diagnose og vurdere behov for akut kirurgi. Den vigtigste behandling er hurtig kirurgisk intervention, hvor alt nekrotisk væv fjernes kirurgisk.
Herudover startes op i antibiotika, og her vælges ofte følgende trestofbehandling, fx. Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4, Clindamycin 600 mg i.v. x 3 og Ciprofloxacin 400 mg i.v. x 2. Dette kan variere alt efter lokal instruks.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
