Nyrecancer

Nyrecancer eller nyrekræft er betegnelsen for cancer der udgår fra nyren.

Ætiologi

Der skelnes mellem benigne nyretumorer og maligne nyretumorer. Onkocytomer er benigne renaltumorer, der kan blive flere cm store. Maligne nyretumorer kan være Renalcellekarcinom (>95%), Wilms tumor, Pelvis urotelial tumor. Sjældne maligne nyretumorer er lymfomer, sarkomer, specielle børnetumorer, karcinoider.

Nyrekræft metastaserer oftest til lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjernen. Spredning sker lymfogent og hæmatogent. 30 % debuterer med metastaser, 25 % lokalt avanceret og 45 % lokaliseret til nyren.

Risikofaktorer er rygning, fedme, misbrug af fenacetin og lign., benzin, nyresten m.m.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles endelig ved en biopsi.

Symptomer: Få og ukarakteristiske symptomer, ofte er sygdommen tilfældigt fund. Hyppigste fund er hæmaturi, herefter flankesmerter. Andre symptomer kan være træthed, vægttab, feber, anæmi, smerter eller neurologiske symptomer. Den klassiske triade er hæmaturi, smerter og palpabel udfyldning forekommer kun i 10% af tilfældene og er ofte forbunden med fremskreden sygdom

Behandling

Hvis der ikke er metastaser er behandling kirurgisk og kurativ. Hvis der er metastaser er behandling typisk kirurgisk og med kemoterapi, og kan både være kurativ og palliativ. Kirurgisk behandling er typisk nefrektomi. Kan også behandles med kryobehandlinger.

Prognose

1 års overlevelsen er 88%, mens 5 års overlevelsen er 74-75%. Der dør årligt 173 mænd og 101 kvinder af nyrecancer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *