Amiodaron

Amiodaron eller Cordarone er en antiarytmikum.

Præparatvalg

Amiodaron findes både som tabletter og til intravenøs form.

Indikationer

Amiodaron anvendes som antiarytmikum, bl.a. til følgende indikationer:

  • HLR
  • Hurtig AFLI til frekvenskontrol og rytmekontrol
  • Livstruende arytmi

Dosering

Følgende er eksempler på doseringer.

  • HLR: Cordarone 300 mg efter 3. stød ved stødbar rytme, Cordarone 150 mg efter 5. stød.
  • Hurtig AFLI – rytmekontrol: Cordarone tabl. 400 mg x 2 dgl i 10 dage, herefter 200 mg x 2.
  • Hurtig AFLI – frekvenskontrol: Cordarone tabl. 200 mg x 2 dgl.
  • Cordarone-drop ved livstruende arytmi: Der gives bolus 300 mg Cordarone (6 ml á 50 mg/ml) i 250 ml isoton glukose (50 mg/ml) over 15-30 minutter med 500 ml pr. time. Herefter gives vedligeholdelsesdosis, hvor der gives 450 mg Cordarone (9 ml á 50 mg/ml) i 450 ml isoton glukose med 50 ml/t i kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis er Cordarone tabl. 200 mg x 1 dgl.

Hvis man starter Amiodaron op, vil man fx. dosere med Amiodaron 400 mg x 2 dgl. i 1 uge, herefter 400 mg x 1 dgl. i 1 uge, herefter 200 mg dgl.

Under opstart af akut behandling vil man ofte skulle overvåges i telemetri. Mætningsdosis er 10 g, vedligeholdelsesdosis 200 mg dgl. Må aldrig udskrives med mere end 800 mg dgl. og ved under 800 mg dgl. er telemetri ikke nødvendigt.

Nedsat nyrefunktion

Amiodaron og dets aktive metabolit, desethylamiodaron, udskilles primært via leveren, og nyrefunktion har minimal indflydelse på clearance. Dosisjustering er derfor sjældent nødvendig ved nedsat nyrefunktion.

Knusning

Amiodaron-tabletter må ikke knuses eller tygges, da det kan ændre absorptionshastigheden og øge risikoen for bivirkninger.

Kontrol

Alle i Cordaronebehandling skal gå til løbende kontroller. Også efter seponering grundet lang halveringstid. Typisk vil man gå til kontrol efter 1, 3, 6 og 12 måneder, herefter hver 6 måned. Se-cordarone kontrolleres ikke rutinemæssigt, men terapeutisk interval er 0,8-3,9.

Ved kontroller vil man tjekke stofskiftet, da 2-10% udvikler hypotyreose eller hypertyreose ifm. behandlingen.

Mønster for TSH, T3 og T4 ved Cordaronebehandling

ALAT stigning er ofte forbigående og dosisafhængig. Ved stigende ALAT kan man forsøge at reducere i dosis.

Farmakologi

Amiodaron er et klasse III-antiarytmikum, primært anvendt til behandling af alvorlige ventrikulære og supraventrikulære arytmier. Det er et bredspektret antiarytmikum med effekter på flere ionkanaler (natrium-, kalium- og calciumkanaler) og beta-adrenerge receptorer. Det forlænger aktionspotentialets varighed og refraktærperiode i myokardiet, hvilket stabiliserer hjerterytmen. Farmakokinetisk har amiodaron en lang halveringstid (op til 100 dage pga. fedtvævsakkumulering), hvilket giver langsom indsættelse og udtrapning af effekt. Det metaboliseres i leveren via CYP3A4 til desethylamiodaron, som også er farmakologisk aktivt. Amiodaron interagerer med mange lægemidler, herunder warfarin, digoxin og statiner, pga. enzymhæmning.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Hyppige bivirkninger inkluderer fotosensitivitet, gråblå hudmisfarvning, corneaaflejringer, hypo-/hyperthyreoidisme, leverpåvirkning og lungefibrose. Neurologiske bivirkninger (tremor, ataksi) og gastrointestinale gener kan også forekomme.

Amiodaron kan anvendes ved hjertesvigt, men der skal udvises forsigtighed ved hypotension.

Ved AFLI med behov for konvertering med Amiodaron, bør dette som udgangspunkt følge samme forsigtighed som DC-konvertering ift. AK-behandling. Dette skyldes at risikoen ved konvertering er tilsvarende DC-konvertering.

Overdosering

Akut overdosering kan medføre bradykardi, hypotension, AV-blok og i sjældne tilfælde torsades de pointes. Behandling er symptomatisk og inkluderer monitorering, eventuel pacemaker ved svær bradykardi og understøttende behandling. Pga. den lange halveringstid kan effekter af overdosering vare i uger. Aktivt kul kan overvejes ved oral indtagelse, hvis det gives tidligt. Hæmodialyse er ineffektiv pga. høj fedtopløselighed.

Seponering

Seponering skal ske gradvist over uger til måneder pga. den lange halveringstid for at undgå rebound-arytmier. Abrupt seponering bør kun ske ved alvorlige bivirkninger og under tæt monitorering. Alternativ antiarytmisk behandling kan være nødvendig under udfasning.

Markedsføring

I Danmark markedsføres Amiodaron som Cordarone og Cordan.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *