Centrale antihypertensiva er antihypertensiva der er centralt virkende.
Præparatvalg
Som centralt antihypertensiva findes Moxonidin.
Indikationer
Anvendes typisk ved behandlingsrefraktær hypertension. Pga. bivirkningsprofil og CNS-effekter anvendes centrale antihypertensiva oftest som 3.- eller 4.-valg ved hypertension.
Dosering
Typisk dosering af Moxonidin er 0,2 mg x 1 dagligt, der kan øges til 0,2–0,4 mg x 1–2 dagligt (max 0,6 mg/døgn).
Opstart bør ske med lav dosis og gradvis titrering over dage til uger pga. risiko for sedation og hypotension.
Nedsat nyrefunktion
Moxonidin udskilles renalt og kræver dosisjustering ved GFR < 30 ml/min. Maksdosis nedsættes til 0,2–0,3 mg dagligt.
Knusning
Moxonidin kan knuses.
Farmakologi
Centrale antihypertensiva virker ved at modulere det autonome nervesystem via centrale receptorer. Moxonidin virker primært som agonist på imidazolin-I1-receptorer i hjernestammen, men har også en svag α2-aktivitet. Effekten er reduktion af systemisk vaskulær modstand og BT.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Hyppige bivirkninger er sedation, træthed, svimmelhed, mundtørhed, hovedpine, bradykardi, ortostatisk hypotension, bradykardi og ortostatisk hypotension.
Overdosering
Toksiske symptomer er typisk hypotension, bradykardi, CNS-depression, respirationsdepression. Behandling er symptomatisk. Atropin ved bradykardi, vasopressor ved hypotension.
Seponering
Moxonidin bør seponeres gradvist for at undgå autonome reaktioner. Planlagt seponering bør altid følges af monitorering af BT.
Markedsføring
Moxonidin findes i generika-form, da patentet er udløbet. Det markedsføres også som Moxonat.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
