Penicillin er en form for antibiotika. Der er både tale om et bestemt antibiotika og en familie af antibiotika. Denne artikel dækker over det bestemte antibiotika der i daglig tale kaldes for penicillin. Disse kaldes også de β-laktamase-sensitive penicilliner.
Præparatvalg
Penicillin findes i en peroral form og en i.v. form, der er to forskellige aktive stoffer, men dækker over næsten samme spektrum. Den intravenøse form hedder også Penicillin G og indeholder det aktive stof Benzylpenicillin. Den perorale form hedder også Penicillin V og indeholder det aktive stof Phenoxymethylpenicillin.
Indikationer
Penicillin anvendes typisk i følgende situationer:
- Samfundserhvervet
- Erysipelas
- Øvre luftvejsinfektioner
- Meningitis
- Borreliainfektion
- Infektioner med penicillinfølsomme bakterier
Antibiotikaspektrum
Penicillin er forholdsvis smalspektret antibiotika. For stafylokokker er ca. 10% penicillinfølsomme, hvor resten er resistente. Betalaktamaseproducerende bakterier er resistente overfor penicillin. Penicillin er stort set altid følsomme overfor streptokokker, inkl. pneumokokker.
Dosering
Dosering af penicillin afhænger af den enkelte indikation, men typisk gives ved Benzylpenicillin 1,2 g x 4 dgl. og ved Phenoxymethylpenicillin 1 MIE/800 mg x 4 dgl. I nogle tilfælde kan man vælge kun at give Phenoxymethylpenicillin 3x daglig, men det vil ikke være så effektivt som 4x dagligt. Ift. europæisk mikrobiologisk standard anses Benzylpenicillin 0,6 g (1 MIE) x 4 dgl. for at være standarddosering og Benzylpenicillin 1,2 g (2 MIE) x 4 dgl. for at være højdosis.
Der kan anvendes følgende dosisforslag ved Benzylpenicillin:
- Let samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 0-1 point): Benzylpenicillin 2 MIE (1,2 g) x 4 i 5 dage
- Moderat samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 2 point): Benzylpenicillin 2 MIE (1,2 g) x 4 i 7 dage + Azithromycin
- Erysipelas og alment påvirket: Benzylpenicillin 1,2 g (2 MIE) x 4 i 10-14 dage + evt. Cloxacillin
- Meningitis: Benzylpenicillin 1,8 g (3 MIE) x 6 + Ceftriaxon
Der kan anvendes følgende dosisforslag ved Phenoxymethylpenicillin:
- Bakteriel pneumoni: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 4 dgl. i 5 dage
- Erysipelas: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 4 i 10-14 dage + evt. Dicloxacillin
- Otitis media: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 3 i 5-7 dage
- Faryngo-tonsillit: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 3 i 7 dage
- Sinuit: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 3 i 7 dage
- Cystit hos gravide med GBS: Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 MIE) x 3 i 5 dage
- Erythema migrans: Phenoxymethylpenicillin 990 mg (1,5 MIE) x 3 i 10 dage
Benzylpenicillin angives enten i mg eller IE (internationale enheder): 1 MIE = 0,6 g, 2 MIE = 1,2 g,5 MIE = 3 g.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal ikke justeres som udgangspunkt ved nedsat nyrefunktion.
Overvægt
Ved overvægt med vægt > 120 kg skal dosis øges med ca. 1,5, dvs. fx. fra Benzylpenicillin 1,2 g til 1,8 g pr. dosering.
Knusning
Phenoxymethylpenicillin kan som udgangspunkt knuses.
Farmakologi
Penicillin virker ved at nedbryde cellevæggen på bakterier. Dette fører til at bakterierne ikke kan dele sig, og de går efterfølgende til grunde. Dette sker ved at hæmme opbygningen af peptidoglycan i cellevæggen.
Benzylpenicillin har hurtigere indsættende virkning og høje blodkoncentrationstoppe ift. Phenoxymethylpenicillin, og er ca. 10x så potent.
Effekt: Penicillin virker baktericidt (bakteriedræbende). Penicillin er tidsafhængig antibiotika, ikke koncentrationsafhængig, hvilket betyder at jo flere gange det gives dagligt, desto bedre effekt. Dette skyldes at det afgørende er tiden hvormed koncentrationen er over MIC (T>MIC).
Virkningsspektrum: Virker generelt mod hæmolytiske streptokokker, pneumokokker, hæmophillus influenzae, enterococcus faeccalis og clostridier fraset C. difficile. Følsom for Streptokokker og pneumokokker, Corynebacterium diphtheriae, Meningokokker, Gonokokker, Pasteurella multocida, Peptokokker, Peptostreptokokker, Propionibacterium, Clostridium perfringens, Clostridium tetani, Actinomyces, Fusobakterier, Capnocytophaga canimorsus, Borrelia, Leptospira interrogans, Treponema pallidum. Delvist følsom for Enterokokker, Haemophilus influenzae. Resistent overfor 90% Stafylokokker, Moraxella catarrhalis, Beta-laktamasedannende gonokokker, Beta-laktamasedannende haemophilus influenzae, Gram-negative enterobakterier, Pseudomonas, Legionella, Bacteroides fragilis, Clostridium difficile, Mycoplasma, Chlamydia.
Udskillelse: Penicillin udskilles i nyrerne med urinen.
Resistens: Nogle bakterier producerer betalaktamase, hvilket fører til nedbrydning af penicillin og gør dem resistente overfor penicillin. Resistens eller nedsat følsomhed hos pneumokokker over for penicillin skyldes ændringer i de penicillinbindende proteiner. Dette skyldes formodentlig mutationer efter optagelsen af fremmed DNA fra mundhulebakterier, sandsynligvis orale streptokokker.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Penicillin kan give penicillinallergi i sjældne tilfælde, hvilket fører til cave for peniciliner. Penicillinallergi kan vise sig på flere måder, bl.a. ifa. et klassisk lægemiddeludslæt, hvilket er et universelt makupapuløst udslæt over hele kroppen. Desuden kan ses nældefeber, ødem i læber, slimhinder og øjenomgivelser, kvalme, opkast og anafylaktisk shock. Der er krydsallergi mellem forskellige former for penicilliner, hvilket betyder at cave for et penicillin fører til cave for alle penicilliner. Ved akut penicillinallergi har patienten et Th2 medieret respons mod penicilinmodificerede selv- antigener og har udviklet IgE antistoffer (type I hypersensitivitet). Ved klassisk penicillinallergi har patienten IgG anti-stoffer mod penicilin-modificerede selvantigener hvilket giver depletering af røde blodlegemer og blodplader (type II hypersensitivitet).
Overdosering
Ved overdosering kan man se øget neuromuskulær hyperexcitabilitet eller tendens til cerebrale krampeanfald. Behandlingen er som udgangspunkt symptomatisk. Penicillin kan fjernes med hæmodialyse.
Seponering
Penicillin skal seponeres når infektionen ikke længere skal behandles.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Phenoxymethylpenicillin under produktnavne som Ospen, Pancillin, Primcillin, PenHEXAL, Priminova og Primve. Det markedsføres både som tabletter og oral opløsning. Benzylpenicillin markedsføres udelukkende som Benzylpenicillin.
Historie
Penicillin blev opdaget af den skotske biolog Sir Alexander Fleming i 1928. Han opdagede det ved at et tilfælde, fordi han studerede stafylokokker. Han gik på ferie og lod prøverne stå. Da han kom tilbage var de inficerede med en svamp og han opdagede at omkring svampen var bakterien død. Han isolerede derfor penicillin fra denne svamp. Opdagelsen gav ham nobelprisen i 1945.
I 1943 begyndte den danske produktion af penicillin. Det var 2. verdenskrig der satte gang i anvendelsen af penicillin. Han fik i 1945 nobelprisen i medicin for opdagelsen. Før penicilin var det kun ca. 15% der ubehandlet overlevede en alvorlig infektion i mere end 20 dage, mens dette tal med penicillin blev hævet til 90%.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
