Vancomycin er antibiotika.
Præparatvalg
Der kan vælges mellem tabletform og intravenøs form. Vancomycin optages ikke godt i mavetarmkanalen, og udskilles heller ikke godt her. Ved infektioner i mavetarmkanalen skal der derfor vælges at give antibiotika peroral. Dette kan være kapsler, men hvis det ikke kan sluges gives samme dosis af intravenøs form i en sonde.
Indikationer
Vancomycin anvendes som førstevalg ved Clostridium Difficile infektion. Ellers anvendes det ved infektioner, hvor bakterierne er Vancomycin-følsomme.
Antibiotikaspektrum
Vancomycin er typisk følsomme overfor streptokokker, pneumokokker, enterococcus faecalis, enterococcus faecium, stafylokokker, listeria monocytogenes, clostridium og andre anaerobe grampositive bakterier.
Dosering
Ved Clostridium difficile infektioner gives dosis altid peroralt som 125 mg x 4 dgl. i typisk 10 dage. Såfremt kapsler ikke kan sluges skal den intravenøse form gives peroralt i en sonde. Bactocin infusionspulver opløses i steril vand eller postevand og så giver man stadig 125 mg af dette i sonden. Fx. kan 1000 mg infusionspulver opløses i 1 L postevand, og så kan der gives 125 ml af dette i sonden.
Ved andre infektioner hvor bakterier er Vancomycin-følsomme gives det typisk intravenøst. Dette kræver særlig opmærksomhed med kontrol af se-vancomycin, da for høj dosis er toksisk. Man starter typisk med 15-20 mg/kg legemsvægt i.v. hver 8.-12. time, højest 2 g pr. dosis. Det kunne fx. være 1.000 mg x 2 dgl. for pt. der vejer over 50 kg (svarende til 20 mg/kg). På dag 3 kontrolleres se-vancomycin og dosis justeres herefter:
- Hvis se-vancomycin<10 fortsættes med normal dosis (fx. 1.000 mg x 2)
- Hvis se-vancomycin 10-20 gives halv dosis (fx. 1.000 mg x 1)
- Hvis se-vancomycin>20 pauseres vancomycin og se-vancomycin kontrolleres igen næste dag
Vancomycin er vederlagsfrit antibiotika, og udleveres derfor typisk på sygehuse hvis man skal have behandling.
Nedsat nyrefunktion
Ved nyresygdom og behov for behandling med i.v. Vancomycin, er startdosis 2 mg/kg i.v., dog 1,5 mg/kg ved vægt < 65 kg. Se-vancomycin kontrolleres så på dag 3, og ved se-vancomycin<20 gives 1 g x 1 dgl., mens der fortsat pauseres og kontrolleres se-vancomycin dagen efter hvis >20. For hæmolyse pt. vil der ofte findes en særlig lokal instruks.
Knusning
Kapslerne er hårde, så de kan ikke opslemmes i vand. Alternativ er at give den intravenøse form i en sonde i samme dosis som kapslerne (125 mg). Kapsler kan åbnes, men må ikke knuses og gives i en sonde.
Farmakologi
Virker ved at hæmme syntesen af cellevæggen på bakterier.
Absorberes normalt ikke fra mavetarmkanalen, men ved inflammatorisk tarmsygdom kan der ske optagelse. Her kan det altså være relevant alligevel at kontrollere se-vancomycin.
Effekt: Vancomycin virker bakteriocidt (bakteriedræbende).
Virkningsspektrum: Vancomycin virker især mod grampositive bakterier.
Udskillelse: Ved anvendelse af i.v. Vancomycin udskilles langt det meste i urinen.
Resistens: Gramnegative bakterier er som udgangspunkt resistente overfor Vancomycin.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.
Vigtigt med obs på overdosering hvis der gives intravenøs Vancomycin. Her skal se-vancomycin kontrolleres på dag 3 og dosis skal justeres. Dette gælder ikke hvis der gives Vancomycin peroralt da optagelsen i mavetarmkanalen er sparsomt.
Overdosering
Ved overdosering skal der holdes pause med Vancomycin og se-vancomycin skal kontrolleres dagene efter.
Seponering
Vancomycin skal seponeres når infektionen ikke længere skal behandles.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Vancomycin på tabletform som Vancomycin eller Vancocin, mens den intravenøse form hedder Bactocin.
Historie
Vancomycin blev udviklet og godkendt i USA i slutningen af 1950’erne.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
