Benzodiazepiner

Benzodiazepiner (BZD) er en klasse af afhængighedsskabende lægemidler, der primært anvendes til behandling af angst, kramper og insomni.

Præparatvalg

Der skelnes mellem Anxiolytika og Hypnotika. Anxiolytika er angstdæmpende medicin, mens hypnotika er sovemidler. I nedenstående tabel findes en sammenligning af et udvalg af benzodiazepiner.

Aktivt stof	Eks. præparatnavne	Ækvivalent dosis	Halveringstid	Metabolisering
Chlordiazepoxid	Klopoxid	12	Lang (72 t)	Aktive metabolitter
Diazepam	Stesolid, Valium	5	Lang (72 t)	Aktive metabolitter
Lorazepam	Temesta	1	Mellemlang (12 t)	Inaktive metabolitter
Midazolam	Midazolam	2	Kort (1,5-2,5 t)	Aktive metabolitter
Oxazepam	Oxapax, Oxabenz	15	Mellemlang (10 t)	Inaktive metabolitter
Zolpidem	Stilnoct	10	Kort (5 t)	Inaktive metabolitter
Zopiclon	Imozop	7,5	Kort (5-7 t)	Aktive metabolitter

Indikationer

Benzodiazepiner anvendes til behandling af mange tilstande, herunder kortvarig behandling af insomni, svær angst, kramper og abstinenser.

Dosering

Dosering er afhængig af det enkelte præparat og indikation.

Nedsat nyrefunktion

De fleste BZD metaboliseres hepatisk, og nyrefunktion har begrænset indflydelse på clearance.

Farmakologi

Den generelle kemiske struktur for benzodiazepiner ser således ud:

Benzodiazepiner binder til GABA-A receptorer i hjernen. GABA er neurotransmitter for denne receptor, og når benzodiazepiner binder sig forstærker de GABA’s virkning. GABA åbner chloridkanalen og fremkalder en neural hæmning, der giver den terapeutiske effekt.

*GABA_A receptoren der er taget for benzodiazepiner*

Farmakokinetikken varierer mellem de forskellige lægemidler. De fleste diazepiner virker inden for 0,5-2,5 time. Midazolam har tid til maks. plasmakonc. på 0,5 time, Diazepam og Zolpidem på 1 time, mens både oxapax og klopoxid har på 2 timer. Halveringstiderne varierer fra 2 til 72 timer. Zolpidem og Midazolam har halveringstid 2 timer, Oxapax har 10 timer og både Diazepam og Klopoxid har 72 timer. Benzodiazepiner med kort tid til maks. plasmakonc. giver en hurtig virkning, men også større risiko for misbrug, da det giver en følelse af eufori (et sus).

Barbiturater og alkohol virker direkte på chloridkanalen, og er derfor stærkt synergistiske. Den respirationsdeprimerende virkning af benzodiazepiner forstærkes af opoider, lige såvel som den anæstetiske virkning af opoider forstærkes af benzodiazepiner.

Den søvnfremkaldende virkning aftager i løbet af få dage. Efter 5-6 uger er den samlede søvnlængde nede på samme niveau, som før opstart af behandlingen, mens bivirkningerne består (fx dagsedation, svimmelhed med øget faldtendens og kognitiv svækkelse).

Benzodiazepiner nedbrydes i leveren til metabolitter, og derfor er benzodiazepiner som regel også kontraindiceret ved svær leversvigt. Selve udskillelsen sker gennem nyrerne.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

Langvarig brug bør undgås på grund af risiko for tolerance, afhængighed og kognitiv svækkelse.

Hyppige bivirkninger er døsighed, svimmelhed, nedsat koordination, kognitiv svækkelse, faldtendens.

Overdosering

Kan ved svær overdosering give koma, respirationsdepression, hypotension. Flumazenil er en antidot, der dog skal anvendes med omtanke, specielt ved blandingsforgiftning, da risiko for udløsning af kramper der kan være svær at bryde. Typisk vil man give 0,2 mg i.v. initialt, gentages efter behov. Ellers er behandlingen understøttende. Aktivt kul kan overvejes ved nyligt indtag.

Seponering

Langvarig brug af BZD fører ofte til fysisk og psykologisk afhængighed. Abrupt seponering kan udløse abstinenssymptomer (fx angst, søvnløshed, kramper, tremor). Bør derfor udtrappes langsomt.

Efter kortvarig behandling under 6 uger, kan der udtrappes over nogle dage. Ved længerevarende behandling kan man udtrappe med 10% hver anden uge. Ved seponeringssymptomer kan tiden mellem dosisreduktionerne forlænges. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet

Markedsføring

I Danmark markedsføres følgende benzodiazepiner: Alprazolam, Bromazepam, Chlordiazepoxid, Clobazam, Clonazepam, Diazepam, Lorazepam, Oxazepam, Midazolam, Nitrazepam, Triazolam, Zolpidem og Zopiclon.

Historie

Benzodiazepiner blev opdaget af kemikeren Leo Sternbach ved et tilfælde i 1955. Han syntetiserede Chlordiazepoxid under udviklingen af et farvestof, der viste sig at have sederende virkning. Det blev i 1960’erne markedsført som Librium – et alternativ til barbiturater der har et smallere terapeutisk indeks og højere risiko ved overdosering. I 1963 kom Diazepam som blev markedsført som Valium.

Det første benzodiazepin der blev udviklet var altså Chlordiazepoxid (Librium) i 1960. Herefter kom Diazepam (Valium) i 1963, Oxazepam (Serax) i 1965, Flurazepam (Dalmane) i 1970, Clorazepat (Tranxene) i 1972, Clonazepam (Clonopin) i 1975, Lorazepam (Ativan) i 1977 og Prazepam (Verstran) i 1977, Alprazolam i 1981, Temazepam i 1981, Triazolam i 1982, Midazolam i 1985.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: pro.medicin.dk, sst.dk, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov.

Lægenoter