Parvovirus B19 er den virus der giver anledning til Lussingesyge.
Patologi
Parvovirus B19 er den virus der giver anledning til lussingesyge, primært hos børn. Der ses et karakteristisk udslæt på kinder, der ligner at man har fået en lussing, deraf navnet.
Virusreplikationen sker især i knoglemarvens celler. Man vil derfor også typisk se en øget erythropoetin produktion. Man får ofte en forbigående anæmi, der forsvinder når infektionen er slut. Der kan også dannes immunkomplekser, der kan give ledsmerter.
Inkubationstiden er 7-22 dage. Herefter indtræder den viræmiske fase, og patienten kan få feber og muskelsmerter, der typisk varer 4-6 dage. De kliniske symptomer svinder, og 2-3 dage senere ses det typiske udslæt, der hos børn især er udtalt på kinderne. I alle aldre ses udslæt på ekstremiteterne, sjældnere på truncus. Der er eventuelt ledsymptomer, der kan vare flere uger, med et fluktuerende forløb. De fleste inficerede vil ikke få alvorligere symptomer, men patienter med forhøjet omsætning af deres erythrocytter vil udvikle en forbigående aplastisk krise.
Hos immunsupprimerede patienter kan infektionen blive kronisk med udvikling af længerevarende anæmi og evt. myokarditis. Primær B19-infektion under graviditet fører i ca. 1/3 af tilfældene til infektion af fosteret, formodentlig som følge af den høje viruskoncentration i blodet hos
mater. Infektion af fostret fører ikke til misdannelser, men specielt ved infektion i 2. trimester påvirkes erytropoiesen i udtalt grad, hvilket kan føre til føtal anæmi, i værste fald hydrops foetalis og fosterdød. Som oftest kommer dog både mor og barn sig, og får en normal fødsel og et velskabt barn.
Påvisning
IgM- og IgG-antistoffer kan påvises ved ELISA. IgM-antistoffer findes normalt fra exanthemets start og persisterer i 2-3 måneder.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
