1,25-dihydroxy-Vitamin D er en blodprøve der anvendes ved hypercalcæmi eller kronisk nyresygdom, men IKKE ved d-vitaminmangel (her anvendes 25-hydroxy-vitamin D). Forkortes 1,25-diOH-vit D.
Indikation
Tages ved hypoparathyroid hypercalcæmi, hvor man har mistanke til fx. sarkoidose eller granulomatøs sygdom, eller ved udredning af kronisk nyresygdom.
Baggrund
1,25-dihydroxyvitamin D er den aktive form for vitamin D, og omdannes fra 25-hydroxy-vitamin D i nyrerne. Ved kronisk nyresygdom kan denne aktivering være kompromiteret, hvorfor man vil være interesseret i dette niveau.
Nogle sygdomme, herunder sarkoidose og granulomatøse sygdomme, kan give en forkert regulering af calciumstofskiftet, hvor man også vil være interesseret i denne blodprøve.
Aktiv d-vitamin er 1,25-dihydroxyvitamin D, men afspejler ikke godt kroppens d-vitaminstatus. Den vil typisk være forhøjet ved d-vitaminmangel, ikke for lav.
Tolkning
Lav værdi ved kronisk nyresygdom, som tegn til kompromiteret aktivering af vitamin D. Lav værdi også ved sarkoidose og granulomatøse sygdomme.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.