ACE eller Peptidyldipeptidase A er en prøve der tages ved mistanke til Sarkoidose.
Indikationer
Anvendes ved mistanke til eller kontrol af sarkoidose.
Baggrund
ACE har en 93% specificitet overfor sarkoidose, men kun 60% sensitivitet overfor sarkoidose. Den kan også være forhøjet ved andre inflammatoriske tilstande, fx. tuberkulose.
Tolkning
Referenceværdi er 15-61 U/L.
Ved høje værdier kan det betyde sarkoidose i aktiv form, og niveauet er korreleret til sygdomsaktiviteten. Ved forhøjet værdi og mistanke til sarkoidose, skal der tages en biopsi.
Lettere forhøjede værdier kan ses ved andre tilstande, herunder tuberkulose, allergisk alveolit, silikose, histoplasmose, levercirrose, diabetes, kronisk nyresygdom, psoriasis eller hypertyreose.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.