En difftælling eller differentialtælling er betegnelsen for en undersøgelse af leukocytternes bestanddele og niveauer i blodet.
Baggrund
Leukocytterne opdeles i neutrofile granulocytter, lymfocytter, monocytter, eosinofile granulocytter og basofile granulocytter. Man kan også i en difftælling se patologiske celler som blaster, hvis disse er tilstede.
- Neutrofile granulocytter: Disse celler udgør 50-70% af leukocytterne og er primært involveret i bekæmpelse af bakterielle infektioner. De er de første responderende celler ved akut inflammation og fagocyterer patogener. Forhøjede værdier (neutrofili) ses ofte ved infektioner, mens lave værdier (neutropeni) kan indikere knoglemarvssuppression eller alvorlig infektion.
- Lymfocytter: Lymfocytter udgør 20-40% af leukocytterne og omfatter B-celler, T-celler og NK-celler. De er centrale i den adaptive immunrespons, herunder antistofproduktion og cellemedieret immunitet. Forhøjede værdier (lymfocytose) ses ved virale infektioner eller lymfoproliferative lidelser, mens lave værdier (lymfopeni) kan forekomme ved immundefekter eller kemoterapi.
- Monocytter: Disse celler udgør 2-8% af leukocytterne og fungerer som fagocytter og antigenpræsenterende celler. De differentierer til makrofager og dendritiske celler i væv. Forhøjede værdier (monocytose) kan ses ved kroniske infektioner, autoimmune sygdomme eller hæmatologiske maligniteter.
- Eosinofile granulocytter: Eosinofiler udgør 1-4% af leukocytterne og er primært involveret i respons mod parasitter og allergiske reaktioner. Forhøjede værdier (eosinofili) ses ved allergier, parasitinfektioner eller visse maligniteter.
- Basofile granulocytter: Disse celler udgør <1% af leukocytterne og spiller en rolle i allergiske og inflammatoriske responser gennem frigivelse af histamin og andre mediatorer. Forhøjede værdier (basofili) er sjældne, men kan ses ved kroniske myeloproliferative sygdomme.
Indikationer
Difftælling undersøges i forbindelse med mange indikationer, herunder infektioner, hæmatologisk sygdom, allergi og astma.
Tolkning
Af følgende tabel kan se den normale relative andel og absolut antal, der kan anvendes som referenceværdier.
| Celletyper | Relativ andel (%) | Absolut antal (10⁹/L) |
|---|---|---|
| Neutrofile granulocytter | 50-70% | 2,0-7,0 |
| Lymfocytter | 20-40% | 1,0-3,5 |
| Monocytter | 2-8% | 0,2-0,8 |
| Eosinofile granulocytter | 1-4% | 0,04-0,4 |
| Basofile granulocytter | <1% | 0,0-0,1 |
Heraf kan forhøjede eller lave værdier indikere følgende:
- Neutrofili (>7,0 x 10⁹/L): Kan ses ved bakterielle infektioner, stress, inflammation eller leukæmi. “Left shift” (øget antal umodne neutrofiler) ses ofte ved akut infektion.
- Neutropeni (<2,0 x 10⁹/L): Kan indikere knoglemarvssuppression, kemoterapi, vitamin B12-mangel eller alvorlig infektion.
- Lymfocytose (>3,5 x 10⁹/L): Typisk ved virale infektioner (f.eks. EBV, CMV) eller kronisk lymfatisk leukæmi.
- Lymfopeni (<1,0 x 10⁹/L): Ses ved HIV, immunsuppression eller autoimmune sygdomme.
- Monocytose (>0,8 x 10⁹/L): Kan forekomme ved tuberkulose, endocarditis eller myelodysplastisk syndrom.
- Eosinofili (>0,4 x 10⁹/L): Hyppigt ved allergi, astma, parasitinfektioner eller Hodgkins lymfom.
- Basofili (>0,1 x 10⁹/L): Sjælden, men kan ses ved kronisk myelogen leukæmi eller allergiske tilstande.
Tilstedeværelse af erythroblaster kan ske ved visse tilstande, mens blaster altid er patologisk og kræver yderligere undersøgelser.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
