Emfysematisk thoraxform er en radiologisk betegnelse ved rtg. thorax, som ofte ses ved KOL patienter. Det er betegnelsen for en tøndeformet thorax på røntgenbilledet, hvor man ser en mere affladet diaphragma. Dette kan være et billeddiagnostisk tegn på lungeemfysem som komplikation til KOL, hvor der ses en mindre elasticitet i lungerne, hvilket fører til en udvidelse af lungerne der derved bliver tøndeformet.