PTH

PTH er en del af calciumstofskiftet.

Indikationer

Som led i udredning for calcium-fosfat-forstyrrelser.

Baggrund

PTH’s hovedopgave er at opretholde høj p-calcium. Ved hypocalcæmi stiger PTH sekretionen. Dette medfører frigivelse af Ca fra knogler, hæmmelse af reabsorption af fosfat i nyrerne som fører til forøget p-calcium og aktivering af d-vitamin i nyrerne som øger calciumoptaget i tarmene. Det naturlige respons af højt PTH er en forøgelse af p-calcium, nedsættelse af p-fosfat og forøgelse af vitamin D.

PTH’s effekt på p-fosfat er et fald. PTH hæmmer reabsorptionen i nyrerne, men øger optag i tarmene, hvilket fører til et nettofald.

PTH’s rolle er at øge Ca-niveauet i blodet.

Tolkning

Referenceintervallet er 1,8-7,0 pmol/L. En PTH > 6 anses for uforholdsmæssig forhøjet ift. den normale regulering af Ca homeostasen. Hvis samtidig hypercalcæmi vil PTH normalt blive supprimeret til lav eller lav i normalområdet, hvorfor en højere PTH her også kan være patologisk. PTH i den øvre tredjedel af referenceintervallet (5,3-7,0 pmol/l) eller forhøjet samtidig med hypercalcæmi kaldes hyperparathyroid hypercalcæmi.

Forhøjet PTH skal altid kontrolleres i en anden blodprøve, så man har verificeret PTH forhøjelse.

Ved samtidig forhøjet Ca-ion-frit og PTH, mistænkes Primær hyperparathyrodisme. Dog skal man udelukke Familiær hypokalkurisk hypercalcæmi (FHH) ved at lave urinopsamling, hvor man måler calcium kreatinin clearence udfra u-calcium, u-kreatinin, p-calcium og p-kreatinin. En clearence < 0,01 tyder på FHH, der skal bekræftes ved genanalyse for mutation i CaSR. Hvis clearence er mellem 0,01 og 0,019 er resultatet usikker og kan tyde både på FHH og primær hyperparathyrodisme, hvorfor man her ofte også laver genanalyse. Ved clearence over 0,02 tyder dette på normalt, og peger på primær hyperparathyrodisme.

Nedenstående tabel kan også anvendes til tolkning af PTH i sammenhæng med calcium, fosfat og vitamin D.

TypePTHCalciumFosfat25-OH-vit D
Primær hyper-PTHHøjHøjLav
Sekundær hyper-PTHHøjNormal/lav
Tertiær hyper-PTHHøjHøjHøj
Vitamin D mangelHøj/NormalLavLavLav
Vitamin D forgiftningHøjHøj
HypocalcæmiLavLavHøjLav/Normal
Mulig malignitetLavHøj

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *